Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Henrik, -1587, til Vidskøfle, Rigsraad - Brahe, Jørgen, 1515-65, til Tostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Len Borestad, som han 1565 havde faaet i Pant,
ombyttedes 1567 med Fultofte og Heglinge i samme
Landsdel, hvilken Forlening 1584 blev hans Ejendom ved
Kjøb. 1572-78 var han forlenet med Halmstad Herred
og 1579-87 med Bornholm; 1581 blev han Medlem af
Rigsraadet. Han døde 19. Febr. 1587. – 4. Okt. 1574
havde han ægtet Lene Thott, en Datter af Rigsraaden
Tage Ottesen T. og Else Ulfstand. Sagnet fortæller,
at han forinden i 10 Aar var hensunken i en dyb
Melankoli, saa at han sjælden talede med nogen,
og at han i al den Tid ikke var at formaa til at
ægte sin Fæstemø. Hun døde 1599. Af deres Børn bleve
kun 3 Døtre voxne, der alle gjorde anselige Partier:
Anne B. ægtede Rigsmarsken Steen Maltesen Sehested,
Margrethe B. blev gift med Christian Barnekow (s. I,
537), og Else B. fik Rigsraaden Henrik Rammel til
Mand.
Ljunggren, Skånska Herregårdar IV: Widtsköfle.
Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 114.
C. F. Bricka.
Brahe, Jørgen, 1515-65, til Tostrup,
Søn af ndfr. nævnte Tyge B. til Tostrup (d. 1523). Han blev
gift med Inger Johansdatter Oxe, Søster til Peder
O. 1523 arvede han efter sin Faders Død Tostrup
i Skaane, som han ejede i Forening med sin Broder
Otte. Fra 1535 red han i Kongens Gaard som kongelig
Hofsinde og fik som saadan rig Lejlighed til at se
sig om i Verden. 1538 var han med Kongen i Tyskland,
1548 ledsagede han Prinsesse Anna til Sachsen,
og 1554 deltog han i Bryllupsfestlighederne i
Meklenborg. Ridderlige Øvelser vare hans Lyst, endnu
som 40aarig Mand deltog han i Turneringerne. Efter
Faderen og Moderen arvede han store Rigdomme, som
gjorde ham selvskreven som kongelig Lensmand. 1542-49
sad han paa Tranekjær, 1549-52 paa Odensegaard med
Rugaard og St. Hans Kloster i Odense, 1552-57 paa
Vordingborg og fra 1555 til sin Død som Dronning
Dorotheas Lensmand paa Nykjøbing Slot paa Falster. I
Skaane havde han store Len i Pant af Kronen, som
han forstrakte med Penge, efter Moderen arvede
han 1555 Elvedgaard, og af Kongen kjøbte han 1550
Søllestedgaard. Slægtskabet med Peder Oxe bragte ham,
ligesom Peder Oxes andre Slægtninger, i spændt Forhold
til Kongehuset, og heri kan maaske Grunden søges til,
at han ikke blev optaget i Rigsraadet, ligesom han
heller ikke eftertragtede Ridderværdigheden. Hans
Manddoms Tid falder i en Periode, hvor Adelen
væsentlig levede for sine egne Interesser, og hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
