- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
597

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Niels, -1529, til Vandaas og Vidskøfle - Brahe, Otte, 1518-71, til Knudstrup, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde søgt at aflokke ham Tilstaaelser om Christian
II’s Tilhængere; men med stor Fasthed udholdt han
Pinslerne, som Hr. Tyge Krabbe havde sat i Værk.

Allen, De tre nord. Rigers Hist. V, 69 ff.
A. Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 167 ff.

A. Heise.

Brahe, Otte, 1518-71, til Knudstrup, Rigsraad,
en Søn af ndfr. nævnte Tyge B. (d. 1523), fødtes
2. Okt. 1518 paa Fædrenegaarden Tostrup og kom 1529
i Huset hos Erik Banner. 1537-39 omtales han som
Hofsinde. Sin første Forlening fik han 1540, da han
sammen med Broderen Jørgen (se ovfr.) forlenedes med
Storekjøbing i Skaane. 1544-55 var han forlenet med
Gladsaxe i Skaane, og 23. Nov. 1544 stod hans Bryllup
med Beate Clausdatter Bille (se ovfr. S. 211). 1548
fulgte han Hertug Frederik (senere Kong Frederik II)
til Norge som Marskal. 1555-67 var han Lensmand paa
Aalborg. Ved Kroningen 1559 var han blandt dem, der
afsloge den tilbudte Ridderværdighed. S. A. forlenedes
han med Han Herreds Provsti. I April 1563 blev
han Rigsraad. S. A. blev han i Anledning af Krigen
Proviantmester og fik sammen med 3 andre Rigsraader
under Kongens Deltagelse i Krigsoperationerne
Overtilsynet i Jylland; et lignende Hverv overdroges
ham det følgende Aar. Da han 1567 ombyttede Aalborg
med Helsingborg Len, som han beholdt til sin Død, kom
han i Nærheden af Krigsskuepladsen og kom derved til
at spille en aktiv Rolle i Krigsbegivenhederne. For
at støtte Daniel Rantzau paa hans berømte Tog ind
i Sverige afsendtes nemlig O. B. i Efteraaret 1567
sammen med Bjørn Kaas og Jørgen Marsvin i Spidsen for
en større Styrke, 1. Dec. stode de i Smaalandene,
hvor de udstedte en Proklamation til Befolkningen,
men faa Dage efter maatte de ilsomt trække sig
tilbage over Grænsen, tvungne dertil af et Mytteri
mellem deres, for største Delen af udskrevne Bønder
bestaaende Folk. 1569 overdroges det O. B., Jørgen
Bille og Steen Bille at føre Tilsyn med den Skaanske
Grænses Forsvar. Den det næste Aar sluttede Fred kom
O. B. ikke længe til at nyde godt af, thi allerede
9. Maj 1571 døde han paa Helsingborg Slot. Han
begravedes i den ved Knudstrup liggende Kaagerøds
Kirke, hvortil han havde faaet Patronatsret 1560.

O. B. ejede Knudstrup, som han ombyggede 1551, og
Elved samt desuden Gods baade i Jylland og Norge. Af
Kronen kjøbte han 1568 i Forening med Peder Oxe alt
Peder Christensen Dyres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:20 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free