- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
613

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enhver, der sysler med Aandslivets Historie i Danmark,
maa bemærke det Opsving, som den videnskabelige
Sans vandt ved T. B. I Erkjendelse af denne hans
Betydning tilbød Kjøbenhavns Universitet ham paa
Dr. Niels Hemmingsens Forslag Æresposten som dets
Rektor (1577). Vel undskyldte han sig for at modtage
den ham tiltænkte Hædersbevisning; men naar han
samtidig tilføjede, at hvis han i Fremtiden kunde
være Universitetet til nogen Nytte, skulde han altid
findes rede til at tjene det, saa var det ikke noget
tomt Ord; thi den Skole for unge Mathematikere og
Astronomer, som han stiftede paa Uranieborg, kom i den
følgende Tid til at danne et væsentligt Supplement
til den endnu mangelfulde Uddannelse i disse Fag,
som Universitetet kunde byde. Og ikke faa af de Mænd,
som i den første Del af det 16. Aarhundrede indskreve
deres Navne i vort Fædrelands Lærdomshistorie (som
Christen Longomontanus, Gellius Sascerides, Niels
Lauridsen Arctander, Cort Aslaksen, Iver Hemmet,
Johannes Stephanius, Poul Jensen Kolding o. a.,
ikke at tale om forskjellige fremmede), begyndte
deres Bane som Disciple i T. B.s Skole paa Hven.

I Frederik II havde T. B. en trofast Velynder,
og det var betydelige Indkomster og Forleninger,
som Kongen efterhaanden lod ham tilflyde; og han
trættedes ikke, skjønt B.s Administration af de
ham betroede Len ofte gav Anledning til grundede
Klager. Ogsaa Dronning Sophie skjænkede hans
Arbejder en særdeles Opmærksomhed. Hun besøgte
ham gjentagne Gange paa Hven. Den første Gang var
hun der (1586) tillige med Kongen. De bleve da paa
Grund af Storm nødsagede til at opholde sig der i
et Par Dage, og det var maaske ved denne Lejlighed,
at Kongen gav T. B. Elefantordenens Kjæde. Siden,
da Dronningens Forældre, Hertug Ulrik af Meklenborg
med hans Gemalinde Elisabeth, vare i Besøg hos
hende, førte hun dem over til T. B. for at lade
dem se hans forskjellige Indretninger, især de
kemiske Laboratorier, for hvilke Hertugen navnlig
interesserede sig. Blandt de mange andre mærkelige
Besøg, som T. B. modtog paa Uranieborg, kan særlig
nævnes den skotske Kong Jacob VI (1590) og den
unge Kong Christian IV med tre af Regeringsraadets
Medlemmer (1592). I det hele kan det siges, at næppe
nogen fremragende Udlænding kom til Danmark uden at
besøge Hven i de Aar, da T. B. boede her.

Disse Aar stundede imidlertid mod Enden; thi vel
havde Regeringsraadet med Niels Kaas i Spidsen efter
Frederik II’s Død

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:51:14 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free