Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der korrigerede for Delefejl; nu til Dags sker
dette ved ethvert Instrument, der skal give fine
Maalinger. Det var dog først, da han byggede
Uranieborg, og Frederik II’s Gavmildhed havde sat
ham i Stand til at realisere sine Ideer, at han
til fulde viste sin Duelighed i Konstruktionen af
Instrumenter. Han opstillede her talrige Instrumenter,
der efter hans Anvisning forfærdigedes af de mest
fremragende Mekanikere, bl. andre af den ogsaa
som Mathematiker berømte Justus Bürgi. Blandt
de mærkeligste Instrumenter, han byggede, er
Qvadrans muralis sive Tychonicus, et Instrument,
hvormed han maalte Stjærnernes Højder under deres
Passage gjennem Meridianen og Tiderne for disse
Passager, og som i Tidernes Løb har udviklet sig
til de moderne Observatoriers Hovedinstrument,
Meridiankredsen. Det synes at have været kjendt af
Araberne, men at være gaaet fuldstændig i Glemme,
saa Æren for original Opfindelse tilkommer B. fuldt. –
End videre byggede han Qvadrans azimuthalis, svarende
til Theodolithen, hvormed han maalte Stjærnernes Højde
og Azimuth. Til nøjagtigere Indstilling konstruerede
han et særligt Sigtemiddel, Pinnacidier, og for at
faa en saa nøjagtig Aflæsning som muligt forsynede
han Instrumenternes Kredse med Transversaler, en
Opfindelse, der rimeligvis er gjort af Purbach eller
Regiomontan, og hvortil B. har haft sit Kjendskab
fra Scultetus. Disse Instrumenter vakte kans Samtids
højeste Beundring og vare i lang Tid de Mønstre,
hvorefter de senere Astronomer lode deres Instrumenter
udføre. En Beskrivelse af Observatorierne Uranieborg
og Stjærneborg og de derværende Instrumenter har
B. udgivet 1598 i Wandesborg («Astronomiæ instauratæ
mechanica»).
Foruden Astronomien dyrkede B. med megen Iver Kemi
og Alkemi. Han selv satte disse Videnskaber lige saa
højt som Astronomien og ansaa dem for at staa i en
vis Relation til denne, hvad der bl. a. fremgaar
af Indskrifterne paa to Figurer over Indgangene
til Uranieborg, den ene forestillende Kemien
med Indskrift «Despiciendo suspicio», den anden
Astronomien med Indskrift «Suspiciendo despicio». Han
vides dog ikke at have udrettet noget af Betydning
for Kemien. – Derimod har han gavnet Meteorologien,
i det han fra Okt. 1582 lod en af sine Disciple føre
en meteorologisk Dagbog, der fortsattes til 1597
(udg. 1876 af Videnskabernes Selskab).
Efter Afrejsen fra Danmark lod B. sine Instrumenter
og Manuskripter føre til Prag. De bleve efter hans
Død solgte til Kejser Rudolf II for 20000 Rdl.,
som B.s Familie havde meget vanskeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
