- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
642

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandis, Christian August, 1790-1867, Filosofihistoriker - Brandis, Joachim Dietrich, 1762-1845, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Legationssekretær til Rom; men ogsaa denne Stilling opgav han
snart. 1818 blev han extraordinær og 1822 ordinær
Professor i Filosofi ved Universitetet i Bonn og udgav
sammen med Niebuhr 1827-30 «Rheinisches Museum für
Philologie, Geschichte und griechische Philosophie»,
ligesom han efter Berliner-Akademiets Opfordring
sammen med Imm. Bekker begyndte at samle Materiale
til Berlinerudgaven af Aristoteles, der udkom i
4 Bind 1831-36. Fra 1837-39 var B. Kabinetsraad
hos Kong Otto af Grækenland, hvorefter han atter
overtog Professoratet i Bonn, hvor han virkede
til sin Død, 24. Juli 1867. Blandt hans Skrifter
maa end videre fremhæves: «Mittheilungen über
Griechenland» (1842), «Handbuch d. Geschichte
d. griechisch-römischen Philosophie» (1835-60)
og «Geschichte d. Entwickelimgen d. griechischen
Philosophie» (1862-64), lutter dygtige Arbejder,
der dog nu ere overgaaede af E. Zellers.

Erslew, Forf. Lex. Nord. Convers. Lex.
Allg. Deutsche Biographie III, 245.

K. Kroman.

Brandis, Joachim Dietrich, 1762-1845, Læge,
var født i Hildesheim 12. Marts 1762 af en anset patricisk
Familie og studerede ved det den Gang i sin Glans
staaende Gøttinger-Universitet, hvor navnlig den
berømte Naturforsker og Filosof Blumenbach ogsaa som
Lærer udøvede en stor og vækkende Indflydelse. Efter
at han havde taget Doktorgraden her i 1786 og derefter
en kort Tid virket som Privatdocent, praktiserede han
nogle Aar i Hildesheim og Brunsvig samt som Badelæge
i Driburg, publicerede 1795 sit første betydeligere
Skrift, «Über die Lebenskraft», og skred samtidig til
en Oversættelse af Erasmus Darwins «Zoonomia», blev
1799 Stadsfysikus i Holzminden og ansattes 1803 som
medicinsk Professor i Kiel med den anselige Titel af
Arkiater. Her udfoldede han en betydelig Virksomhed
paa forskjellige Omraader; det slesvig-holstenske
Sundhedskollegiums Oprettelse skyldtes væsentlig
hans Initiativ, og han blev selv stillet i Spidsen
derfor. Under Prinsregentens og Udenrigsministeren
Grev Chr. Bernstorffs Ophold i Kiel udførte han
den Bedrift at redde sidstnævntes Gemalinde af en
meget farlig Sygdom (Steffens, Was ich erlebte V,
242), hvorved han vandt en stor Avtoritet, ogsaa
ved Hoffet, og 1810 blev kaldet til Kjøbenhavn
som Dronningens Livlæge. Her opnaaede han nu ikke
blot de til en saadan Stilling hørende Titler (1811
Etatsraads-, 1828 Konferensraadstitelen) og Ordener
(Kommandørkorset 1836),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free