Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredal, Erik, 1607-72, Biskop - Bredal, Iver Frederik, 1800-64, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han lagde Præsterne i Skat og forlangte Rejsepenge, foranledigede
Klage til Kongen og en Undersøgelse, ved hvilken han vel
benægtede Beskyldningerne, men dog (1656) maatte tage imod et
Paalæg om at holde sig til Ordinansen og Loven med Hensyn
til Kaldelsen og Prøvelsen af Kapellaner samt Paalæg paa
Præsterne. Schønings Meddelelse, at han skal have været den første,
der tænkte paa Oprettelsen af en akademisk Læreanstalt for Norge
i Throndhjem, beror paa en Misforstaaelse, og kun saa meget er
sikkert, at han – selv en lærd Mand – gjorde meget for at
fremme Lærdom inden Stiftets Gejstlighed (Daae, Throndhjems
Stifts gejstl. Hist. S. 103). Foruden sine lærde Studier syslede
han ogsaa med Salmedigtning, men hans bibelske Sange (efter 5.
Mosebog) kjendes ikke mere. Han døde 16. Maj 1672. Gift med
Johanne Rogert, Datter af Borgmester Villum Andersen R. i
Nykjøbing p. Falster; med hende skal han have haft 17-18 Børn.
Nedenstaaende N. K. Bredal var hans Sønnesøn.
L. Daae, Throndhjems Stifts geistl. Hist. S. 98 ff.
Norsk theol. Tidsskr. N. R., VII, 30 ff.
D. Thrap.
Bredal, Iver Frederik, 1800-64, Komponist,
er af norsk Herkomst, i Slægt med ndfr. nævnte Forfatter og Theaterdirektør
N. K. Bredal. Faderen, Niels Iversen B., Bergenser af Fødsel,
levede som Tegnelærer og Portrætmaler i Kjøbenhavn, hvor Sønnen
fødtes 17. Juni 1800 i hans andet Ægteskab med Charlotte Augusta
f. Green. B. uddannedes af Kapelmusikus Foght til en dygtig
Bratschist, blev knap 17 Aar gammel ansat i det kgl. Kapel (1817)
og optraadte paa Koncerter, hvor han vandt Bifald for den smagfulde
Behandling af sit Instrument. Da han ved nogle Smaasager
røbede Kompositionstalent, tilskyndede Foght ham til at uddanne
dette, og han søgte da Vejledning hos Kuhlau, til Dels ogsaa hos
Weyse; navnlig fik dog Kuhlau, der interesserede sig levende for
ham, Indflydelse paa hans Udvikling, hvad der kan spores i hans
Arbejder. Han skrev først for sit Instrument, en Koncert og flere
Solosager for Bratsch, en Koncertante for Bratsch og Violoncel
m. m., derpaa Paaskehymnen «Opstandelsen» (opført i Selskabet
«Euterpe» 1828) og en Koncertouverture (1830), endelig
Syngestykkerne «Bruden fra Lammermoor» (1832) og «Guerillabanden»
(1834). For den dramatiske Komposition besad han særlige Evner,
karakteristisk Melodiøsitet og dygtig Teknik i Syngestemmernes og
Orkestrets Behandling, og hans Arbejder vandt Bifald hos Publikum;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
