- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
67

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brix, Claus, f. 1821, Forfatter - Brix, Harald Frederik Valdemar, 1841-81, Socialist - Broberg, Christian August, 1811-86, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Brix, Claus, f. 1821, Forfatter.
Han er Søn af en Krovært i Petersborg ved Uelsby (Ølsby) i Slesvig og født 20. Marts 1821. Han fik en meget tarvelig Opdragelse og maatte som Dreng vogte
Kvæg, men han benyttede den megen ledige Tid til flittig Læsning. Sit
Ønske, at blive Lærer, opnaaede han dog ikke, men maatte nøjes
med et Haandværk (Ritbinder), som han udøvede i over 20 Aar i
Buckberg (Bøgebjærg) tillige med en Smule Landbrug og Biavl.
Han kunde dog ikke glemme sin Ungdomsdrøm, at blive en
Bogens Mand, og forsøgte sig nu og da som Forfatter, mest paa
Plattysk; han udgav «Hoch- und plattdeutsche Gedichte» 1858,
«Fahrten aller Arten un sonst noch wat in Hoch un Platt» 1875
(4. Oplag 1882) samt plattyske Oversættelser af nogle af H. C.
Andersens Æventyr, f. Ex. «Den lille Pige med Svovlstikkerne».
I Eftersommeren 1886 levede han endnu i sin Fødeby.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Brummer, Deutsches Dichter-Lex.

C. A. Nissen.


Brix, Harald Frederik Valdemar, 1841-81, Socialist,
født 25. Febr. 1841, blev i 1863 Officersaspirant, men dimitteredes af
Mangel paa Anlæg til at uddannes til Officer; han oprettede senere
en Musikhandel, men gik snart fallit og førtes derefter i 1871,
uden at kjende synderlig til Socialismen, ind paa socialistisk
Virksomhed af sin Fætter L. Pio, hvem han fulgte blindt. Han delte
Skæbne med Pio og Geleff, da disse arresteredes i Maj 1872 efter
Indkaldelse til et Folkemøde paa Nørrefælled, og dømtes ved
Kriminal- og Politiretsdom 29. Marts 1873 og Højesteretsdom af
6. Avg. s. A. til 3 Aars Forbedringshusarbejde. En Del af Straffen
blev senere eftergivet, men B. dømtes paa ny for sine Udtalelser
i Ugebladet «Ravnen» om Kongen, Religionen osv. under 13. Jan.
1877 (stadfæstet af Højesteret 5. April s. A.) til 4 Aars
Forbedringshusarbejde. Død 28. Maj 1881 i Kjøbenhavn.

H. Westergaard.


Broberg, Christian August, 1811-86, Handelsmand,
var en Søn af Grosserer Chr. Mortensen B., som drev en betydelig
Forretning i Kjøbenhavn, og hvis Firma nød stor Anseelse paa Børsen.
Moderen, Anna Casine f. Edsleff, f. i Norge 1774, d. 1851, havde
først været gift med en Kjøbmand Jensen fra Flensborg, der havde
nedsat sig i Christiania. Sønnen, der fødtes 3. April 1811, blev
af Faderen sat i en lærd Skole og absolverede sin Examen artium
i en Alder af 17 Aar. Det var dog ikke Meningen, at han skulde
fortsætte sine akademiske Studier, og han blev strax efter sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free