Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broberg, Christian August, 1811-86, Handelsmand - Broberg, Severin Carl Olfert Fischer, f. 1822, Adjunkt - Brochmand, Hans Enevoldsen, 1621-64, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Aaret 1853, da han stillede sig til Gjenvalg i samme Kreds.
I 1854 gik han paa ny af med Sejren, denne Gang i Kjøbenhavns
3. Kreds, og havde nu Sæde i Folketinget til 1856, da han efter
Fællesforfatningens Vedtagelse valgtes ind i Rigsraadet, hvor han
forblev indtil 1863. I 1864 blev han Medlem af Rigsraadets Landsting,
og i 1866 trak han sig ganske tilbage fra al politisk
Virksomhed, til han i 1882, som omtalt, valgtes ind i Landstinget.
Hans Virksomhed som Politiker har ikke været af særlig Betydning;
han var altid en nidkjær og flittig Arbejder, der med Energi og
livfuldt fyldte sin Plads, paalidelig for sit Parti; men hans egentlige
Virksomhed var dog fortrinsvis i merkantile Sagers Forhandling,
og han forsøgte navnlig med aldrig svigtende Ihærdighed at fremme
en Toldlovgivning, der maatte være Handelen til saa stor Nytte
som mulig; nærmest maatte han vel anses for at være Frihandelsmand.
– E. var dekoreret med Danebrogsordenens Kommandørkors
(1874) samt havde Titel af Etatsraad; han døde 30. April 1886.
Han havde 1835 ægtet Ida Frederikke Gotschalk (f. 5. Febr. 1814
d. 13. April 1877), Datter af Grosserer Fr. G.
Barfod, Dansk Rigsdagskal. 1856, S. 246.
Illustr. Tid. 9. Maj 1886.
Harry Levin.
Broberg, Severin Carl Olfert Fischer, 1822-1900, Adjunkt.
B. blev født 2. April 1822 i Ringkjøbing, hvor hans Fader, Jørgen
B., der var gift med Oline Marie f. Hansen, var praktiserende
Læge. 1823 flyttede Faderen til Roskilde, fra hvis Kathedralskole
B. 1838 blev dimitteret til Universitetet i Kjøbenhavn. Efter at
han 1844 havde underkastet sig theologisk Examen og nogen Tid
levet som Huslærer og som Lærer ved private Skoler, blev han
1846 Adjunkt i Randers og 1859 Adjunkt i Odense. Da han 1878
fik Afsked fra denne Stilling, bosatte han sig i Kjøbenhavn.
Foruden en dansk og en fransk Grammatik samt nogle andre
Skolebøger har han i Odense Skoles Programmer trykt nogle Afhandlinger
om fransk Litteratur («Hôtel Rambouillet» 1863, «Romanen
om Rosen» 1869 og «Det religiøse Skuespil i Frankrig» 1874).
Senere har han i «Manuel de la langue danoise» (1882) givet en
god Vejledning for fremmede til Studiet af det danske Sprog og
heldig løst den vanskelige Opgave at fordanske «Rabelais» (1884)
og «Villon» (1885). – d. 13. Maj 1900.
Thor Sundby.
Brochmand, Hans Enevoldsen, 1621-64, Biskop.
Han blev født 16. April 1621 i Kjøge, hvor Faderen, Enevold Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>