- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
89

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brock, Gustav Edvard, 1816 - 78, Jurist og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han var en født Advokat. I Marts 1847 blev han beskikket til
Overrets-Prøveprokurator, og efter at have procederet paa Prøve
for Højesteret udnævntes han 16. Jan. 1849 til Højesteretsadvokat.
Han erhvervede sig hurtig et stort Navn for Skranken, vandt
almindelig Tillid i Forretningsverdenen og blev betroet med store
Interesser. En af hans første opsigtvækkende Sager var den
Fleischerske Arvetvist, som førtes for Højesteret i 1852, men til
hvilken der knyttede sig endnu langt vanskeligere Procedurer i
Kongeriget Begge Sicilierne, hvor Arveladeren var afgaaet ved
Døden; det kom herved B. til stor Nytte, at han saa vel i Paris
som her hjemme havde gjort et grundigt Studium af fransk Ret,
og den Sikkerhed, hvormed han behandlede Code Napoleon, saa
vel som den Skarpsindighed, hvormed han gjennemtrængte
Modstandernes Indsigelser, skaffede ham hos sine neapolitanske Kolleger
Navnet «l’avvocato terribile». Under den af Folketinget imod
Medlemmerne af Ministeriet Ørsted-Bluhme rejste Rigsretssag,
der paadømtes 27. Febr. 1856 og endte med en Frifindelsesdom,
var B. Aktor, medens Defensionen førtes af Salicath og Liebe.
Med den sidstnævnte Kollega havde han i hine Aar mange store
Kampe at føre for Højesterets Skranke, og navnlig var dette
Tilfældet i den taasingeske Arvesag, som paadømtes i April 1862.
I den for Majestætsforbrydelse imod C. St. A. Bille, den Gang
Redaktør af «Dagbladet», rejste Sag, der endte med en Frifindelsesdom
6. Febr. 1867, var han Defensor, medens Levinsen var Aktor.
Som Advokat havde B. nærmest uddannet sig efter de store franske
Mønstre: Berryer og Dufaure, Lachaud og Jules Favre og deres
hele Skole; hans Plaidure var ikke nogen tør Behandling af Fakta
med en skematisk Deduktion af Retsspørgsmaalene, men en i høj
Grad livlig og beaandet Fremstilling, der gav det magre Skelet
Kjød og Blod, og hans Veltalenhed for Skranken blev støttet af
en Stemme, et Foredrag, en Personlighed, som gjød Liv og Varme
selv over den tørreste Gjenstand og hævede selv det trivielle op
i en højere Sfære. Marstrand har derfor valgt rigtig ved at male
hans karakteristiske Portræt i Advokatuniformen og Silkekappen.
Ogsaa uden for Retten virkede B. i juridisk Retning; i 1857 blev
han Medlem af Kommissionen for Strafferetsplejens Reform
(Nævningesagen), i 1859 af Kommissionen om en ny Straffelovbog og i
1868 af den store Proceskommission. Ligeledes var han
Medindbyder og Bestyrelsesmedlem ved de nordiske Juristmøder, og
en Afhandling af ham om «den første Mellemrigslov» findes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free