- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
98

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockdorff, Cai Lorents Greve, -1725, Gehejmeraad - Brockdorff, Cai Lorents Greve, 1766-1840, Præsident for Hertugdømmernes Overappellationsret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Brockdorff, Cai Lorents Greve, —1725, Gehejmeraad,
var Søn af Oberst Cai Bertram B. (d. 1689) til Bothkamp m. m. B. blev
i en ung Alder Kammerherre og Landraad, og i 1667 afstod
Faderen til ham Godserne Klethkamp, Grünhaus m. m. Faa Aar
efter, 26. Maj 1672, blev B. optaget i den danske Grevestand,
ligesom han senere, 3. Juni 1706, af Kejser Joseph I blev ophøjet
til tysk Rig sgreve. Da Faderen i sine sidste Leveaar til sine
Børn af andet Ægteskab vilde afstaa Lenet Bothkamp, kom han
derover med Sønnen i en Tvist, der, ogsaa efter Faderens Død,
fortsattes saare længe mellem hans Børn. B.s Halvsøstre Benedicte
Margrethe, gift med Gehejmeraad Chr. Ditlev Reventlow, og
Dorothea, gift med Friherre Valdemar Løvendal, paastode, at
Broderen i 1681 ved en Overenskomst med Faderen havde gjort
Afkald paa Bothkamp til Fordel for dem og deres yngre Søskende.
Da den gamle B. ved Testamente af 1. Jan. 1687 erklærede sin
Datter Dorothea Løvendal arveløs, og Benedicte Reventlow, efter
at have affundet sig med en tredje Søster, Margrethe Amalie, gjorde
Fordring paa Bothkamp for sig alene, angrebe B. og hans Halvsøster
Dorothea Løvendal Faderens Testamente. Landretten
erklærede Exhæredationen ugyldig, men Sagen gik fra Landretten
til det tyske Riges Kammerret i Wetzlar, som i 1701 erklærede sig
til Gunst for B. Grevinde Reventlow opgav imidlertid ikke Kampen,
men opnaaede af Kong Frederik IV Paabud om at sidde
Rigskammerrettens Kjendelse overhørig under 10000 Rigsdalers Straf.
Striden trak ud i langt over 20 Aar, Rigskammerretten kasserede
i 1725 Frederik IV’s Paabud til Grevinde Reventlow, og det saa
en Tid lang endog ud til Rigsexekution, men Sagen endtes dog
langt om længe ved et Forlig, i Følge hvilket B.s Søn, Christian
Frederik B., til hvem Faderen allerede før 1712 havde afhændet
Klethkamp og Grünhaus, mod en Godtgjørelse af 150000 Rigsdaler
Species gjorde Afkald paa det omdisputerede Gods. — B. ejede
foruden Klethkamp og Grünhaus ogsaa Westensee m. m. og var
Domprovst i Utrecht og dansk Gehejmeraad. Han var iblandt de
først udnævnte Riddere af Danebrog, Okt. 1671. Han døde 30.
Marts 1725.

Hojer, Friedrich IV II, 163 f.
Schröder, Darstell. v. Schlössern der Herzogthümer S. 22 f. 64.

F. J. Meier.

Brockdorff, Cai Lorents Greve, 1766—1840,
Præsident for Hertugdømmernes Overappellationsret. B.,
Søn af Amtmand Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free