- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
121

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brodersen, Georg Nicolai, f. 1819, Danser og Danselærer - Broge, Hans, f. 1822, Handelsmand - Brok, s. Brock - Brorsen, Theodor Johan Christian Ambders, f. 1819, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afsked som Lærer ved Balletskolen og udnævntes til Kammerraad.
Efter at have været Lærer i Dans ved Søofficersskolen i 36 Aar
udnævntes han, der har indlagt sig store Fortjenester af den private
Undervisning i Kjøbenhavn, 1883 til Ridder af Danebrog.

Edgar Collin.

Broge, Hans, f. 1822, Handelsmand, Søn af Kjøbmand
og Skipper Niels B. (druknet ved Gilleleje 1828) og Sophie f. de
Hemmert, Datter af Præsten de H., er født i Grenaa 4. Dec. 1822.
I 1837 kom han i Handelslære hos Justitsraad Meulengracht i Aarhus,
blev efter udstaaet Læretid rejsende for et Hamborgerhus og senere
Kommis i Randers, indtil han i 1847 etablerede sig i Aarhus. B.
drev oprindelig almindelig Kjøbmandshandel; men efter Krigen i
1864 kastede han sig, med aabent Blik for den nu forøgede
Betydning af det engelske Marked, udelukkende over Produkthandel
i saa stort Omfang, at han væsentlig har bidraget til at gjøre
Aarhus til Jyllands kommercielle Midtpunkt. B.s Betydning som
Forretningsmand rækker dog langt ud over hans Bys Grænser.
Han har saaledes virket overordentlig meget til Forbedring af
Jyllands Mejerivæsen og derigjennem til Udvidelse af dets Smørexport,
ligesom han ved Etablering af Dampskibsforbindelser
mellem Aarhus og England har givet et Exempel, der efterhaanden er
blevet fulgt af Jyllands andre større Byer paa Østkysten. Ogsaa
Banelinjerne Aarhus—Ryom og Aarhus—Odder skyldes hans Initiativ.
— Han har, som naturligt i Egenskab af Byens største
forretningsdrivende, øvet stor Indflydelse paa den raske Udvikling
af Aarhus Havneforhold, og saa vel i som uden for Byraadet har
han taget saa levende Del i Kommunens Anliggender, at det vel
kan siges, at der i Aarhus i den sidste Menneskealder ikke er
kommet noget større Foretagende af almen Betydning i Stand,
uden at B.s Navn paa den ene eller den anden Maade er knyttet
dertil. — Af Rigsraadets Landsting blev han kongevalgt Medlem i 1865,
men nedlagde allerede Aaret efter sit Mandat som uforeneligt med
hans Virksomhed i Hjemmet. — I 1849 ægtede han Inger Kirstine
Broch, Datter af Proprietær Hans B. til Bjellerup Ladegaard ved
Randers.

C. Salmonsen.

Brok, s. Brock.

Brorsen, Theodor Johan Christian Ambders, 1819—95, Astronom.
B. er født i Nordborg paa Als 19. Avg. 1819. Faderen
var Kapitajn Christian B., Moderen var født Schumacher (ikke i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free