- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
140

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brummer, Johann Christian Friederich, 1768-1836, Boghandler - Brummer, Therese Conradine, f. 1833, Forfatterinde - Brun, jvfr. Bruun - Brun, Alexander, f. 1814, Hofjægermester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Boghandel, der efterhaanden blev af virkelig Betydning. Han forlagde
saaledes flere af Baggesens og nogle af Oehlenschlägers første
Skrifter, men han synes at have hørt til de Boghandlere, som
Oehlenschläger beklagede sig over, naar han siger: «Des værre
havde jeg ikke forstaaet mig paa Boghandelen, og derfor led jeg
et ubodeligt Tab.» Med stor personlig Høflighed forenede han
megen Driftighed; han var saaledes litterært virksom under den
saakaldte Jødefejde (1813), og ved Siden af sit stærkt vexlende
Forlag skaffede han sig et stort Sortiment af udenlandsk ny
Litteratur; han var i det hele saa foretagsom, at det i visse Kredse
blev Skik at søge hans Boglade paa Østergade i Efterslægtselskabets
Gaard for at læse den nyeste Post. 1798 blev han
Universitetsboghandler, men først 1811 søgte og fik han Indfødsret. Han
døde 21. April 1836. Den derpaa følgende Avktion over hans store
Sortiment indbragte, som et samtidigt Brev oplyser, «uforklarlig
lidet», og hans Forlag solgtes til Boghandler B. S. Langhoff
(Schubothes Boghandel) for kun 7000 Rdl. 1798 havde han ægtet
en Datter af den ovenfor nævnte Boghandler Proft, Charlotte
Amalie P., f. 6. Jan. 1774 d. 6. Juni 1839.

C. Nyrop, Den danske Boghandels Hist. II.

C. Nyrop.


Brummer, Therese Conradine, 1833-96, Forfatterinde.
Th. B. er Datter af Højesteretsassessor A. L. Gasse og Severine Andrea f.
Engelbreth og fødtes i Kjøbenhavn 8. Juni 1833. 17. Maj 1861 ægtede
hun Kapitajn i Ingeniørerne Nicolai Abraham Brummer (f. 27. Avg.
1822), nu Oberst og Driftsbestyrer ved Gribskovs Jærnbane. – d. 14. Marts 1896.
Under Navnet «Fru Elisabeth» har hun udgivet: «Hvad man kan opleve»,
Fortællinger for større Børn (1884), «I Storm og i Læ», Fortællinger
for større Børn (1885), «Virkelighedsbilleder», Noveller (1887), «Som
man gifter sig», Novelle (1888), Børnefortællinger til «Børnenes
Juleroser» ved Joh. Krohn, 2-5. Aarg., og under Mærket T. C.
Digte i Fr. Barfods «Palle» (1869) og «Falle» (1870). Navnlig
hendes Børnefortællinger have skaffet hende mange velvillige Læsere
og Læserinder.

Nic. Bøgh.


Brun, jvfr. Bruun.


Brun, Alexander, 1814-93, Hofjægermester.
Han fødtes 13. April 1814 og fik sit Døbenavn som Udtryk for Familiens Glæde
over Kejser Alexanders Indtog i Paris som Napoleons Overvinder.
Sin første Ungdom tilbragte han paa det Faderen, den 14. Nov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free