Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Oluf, 1711-68, Byfoged, Godsejer - Bruun, Peter Daniel, 1796-1864, Jurist og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1761 og Byfoged i Kjøbenhavn 1763, i hvilken Stilling han døde
30. Dec. 1767. Efter sin første Hustrus Død 1758 ægtede han
Margrethe Frederikke v. Storm. B. var en dygtig Mand, der i sin
Ungdom var vel anset for sine gode Kundskaber og senere som
Landmand og Embedsmand. Hans Børn af første Ægteskab have
efterladt en talrig Efterslægt. Hans Interesse for Stavnsbaandets
Løsning bevirkede, at han 2 Maaneder før sin Død blev Medlem
af en Kommission til Landvæsenets Fremme. Hans Sønnesøn var
ovennævnte Malthe Conrad B.
C. Bruun, Fred. Rostgaards Liv og Levnet.
Lengnicks Stamtavle Peder Nielsen Brunov.
Seehusen, Lyngbygaard og Gjerdrup S. 38 ff.
O. Nielsen.
Bruun, Peter Daniel, 1796-1864, Jurist og Politiker.
Han var den tredje Søn af ovfr. nævnte Justitsraad Bertel B. og fødtes
i Fredericia 18. Dec. 1796, var altsaa 13 Aar ældre end den ovfr.
omtalte Broder Mads Pagh B. Han dimitteredes privat til
Universitetet 1813, vandt Medaillen for en historisk Prisopgave, blev
1818 juridisk Kandidat og tog 1820 den juridiske Licentiatgrad,
hvorpaa han endnu samme Aar blev Assessor i Viborg Landsoverret.
Han kjøbte 1830 den smukt beliggende Ejendom Asmildkloster
ved Viborg Sø og beholdt denne, ogsaa da han i Juli 1839
udnævntes til Assessor i Højesteret. Allerede i 1838 blev han
kongevalgt Medlem af Viborg Stænderforsamling, og ved Valgene
1841 og 1847 sendtes han som Deputeret til denne Forsamling,
hvor han i 1842 valgtes til Præsident efter Joachim Frederik
Schouw. Som ovenfor S. 171 berørt, førtes den nationale Kamp om
Slesvigs Danskhed fortrinsvis i Viborg Stændersal, og navnlig var
det her, at Herredsfoged Jesper P. With indbragte Klagen over,
at det i Slesvigs Stænderforsamling var blevet forment Peter Hiort
Lorenzen at tale Dansk, og at saa vel den kgl. Kommissarius i
Slesvig som selve Regeringen havde i det væsentlige godkjendt
denne Krænkelse af de danske Slesvigeres Ret. A. S. Ørsted
forsvarede som kgl. Kommissarius Regeringens Optræden og bestred
de jyske Stænders Kompetence til at forhandle om denne Sag,
men blev med kraftig Varme bekæmpet i Forsamlingen, og hverken
Embedsmandens Stilling eller Juristens Beundring for den store
retslærde forhindrede P. D. B. fra ved denne som ved alle
Lejligheder (saaledes i Notabelforsamlingen i Flensborg 1851, hvoraf
han var Medlem) at tale Danskhedens Sag, ligesom han stedse
var Talsmand for maadeholden og lovbunden Frihed. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
