- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
208

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broekel, Johanna Antonie, f. 1819, Forfatterinde - Brøndsted, Peter Oluf (egentlig Ole), 1780-1842, Arkæolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mündel» (1877). I l875 trak hun sig tilbage fra Skolegjerningen
for udelukkende at hellige sig til Forfattervirksomhed. I Efteraaret
1886 levede hun endnu som «Rentière» i Kiel.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Brümmer, Deutsches Dichterlex.
Meyer, Konvers. Lex.

C. A. Nissen.


Brøndsted, Peter Oluf (egentlig Ole), 1780-1842, Arkæolog,
fødtes 17. Nov. 1780 i Fruering Præstegaard; hans Fader, Christian
B. (f. 1742 d. 1823), var Sognepræst der og Provst i Hjelmslev
Herred; Moderen, Mette Augusta f. Petersen (f. 1758 d. 1832),
omtales med stor Ros. 1785 kom Faderen til Horsens, og Drengen
blev sat i den lærde Skole her, hvis udmærkede Rektor Oluf
Worm tog sig meget af sin højt begavede Discipel og tidlig vakte
den Interesse og Begejstring for Grækenland og dets Oldtid hos
ham, som blev bestemmende for hans Livsbane og altid fulgte
ham. 1796 tog han ved Universitetet Artium med Udmærkelse og
forbavsede navnlig alle ved sine Kundskaber i Græsk; han deltog
derefter i det rigere Hovedstadsliv med saa stor Iver, at han kun
med Besvær fik sin anden Examen 1798, hvorpaa han studerede
Theologi. Trods enkelte Afbrydelser i Studiet, særlig 1801, da
han var et meget ivrigt Medlem af Livjægerkorpset, tog han 1802
en hæderlig Attestats; men med det samme forlod han Theologien
og traadte ind i det filologiske Seminarium under Moldenhawer.
Her sluttede han et nøje Venskab med den haabefulde, unge
Filolog Georg Koës, Søn af Finansraad G. D. F. K, i hvis Hus
han blev indført og 1806 forlovede sig med Datteren Frederikke
K. (f. 18. Sept. 1790); Svogeren, der havde studeret i Halle, gjorde
ham først bekjendt med den nye, af F. A. Wolf grundlagte
Retning i Filologien. Som et af hans første videnskabelige Arbejder
kan nævnes en Besvarelse af Universitetets filologiske Prisopgave
1804, hvorfor han fik Guldmedaillen.

Samme Aar gjorde B. sin første Rejse til Tyskland, paa
hvilken han kom til Gøttingen og stiftede Bekjendtskab med Eichhorn,
efter hvis Opfordring han ved sin Hjemkomst skrev Afhandlingen
«Schöne Redekünste der Dänen», som udkom 1810 i 4.
Bind af Eichhorns store «Geschichte der Litteratur». Men hans
Ønskers Maal var Grækenland, og da han baade fik offentlig
Understøttelse og Hjælp af sin ret velhavende Fader, besluttede
han 1806 i Forening med sin ligesindede Ven Koës at foretage en
længere Rejse, hvis sidste og væsentligste Maal skulde være en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free