Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burgwardt, Matthias Heinrich, f. 1815, Skolemand - Buris (Henriksen), -1167(?), Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Burgwardt, Matthias Heinrich, f. 1815, Skolemand.
B. blev født 22. Maj 1815 i Revenstorf
(Gettorp Sogn i Sydslesvig). Hans Fader var Snedker
Johan Ludvig August B., hans Moder Christine
Charlotte Henrika f. Agaar. Efter at have været
Lærer ved forskjellige Borger- og Almueskoler
besøgte han Skaarup Seminarium, var derpaa Lærer i
Kiel og flere Steder i Holsten og blev 1846 Overlærer
(Schreibmeister) i St. Nicolai Sogn i Flensborg. 1849
blev han som ivrig Slesvig-Holstener afskediget af
den slesvigske Bestyrelseskommission og blev 1850
ansat som Rektor for Borgerskolerne i Wismar. Han
har udgivet en Mængde pædagogiske Skrifter og
flere Læsebøger for Almuen. Særlig maa nævnes hans
«Bildungsfreund, ein Lesebuch für Schleswig-Holstein»
(1844), og et Mindeskrift over Pestalozzi (1846).
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
S. B. Thrige.
Buris (Henriksen), –1167(?), Prins.
Han var en Søn af Henrik Skadelaar, altsaa en Sønnesønssøn af Svend
Estridsen. Uagtet hans Fader havde været imellem Knud
Lavards Drabsmænd, var han dog selv i Borgerkrigene
paa Valdemar I’s Side og spillede en ikke uvigtig
Rolle under denne. Han blev derfor af Valdemar, som
det synes, gjort til Hertug i Sønderjylland. Senere
deltog han med Udmærkelse i Togene mod Venden. Kongen
nærede dog altid nogen Mistanke til ham om, at
han som stammende fra Kongeslægten kunde tragte
efter Kongemagten for sig eller sine Efterkommere,
og denne Mistanke bestyrkedes ved, at han 1166 var
utilbøjelig til at anerkjende Valdemars Søn Knud som
Tronfølger. Til sidst indvilligede han dog heri imod
at faa sit Hertugdømme gjort arveligt. Kongen havde
dog ogsaa Mistanke om, at han stod i Forbindelse med
hans norske Fjender, med hvilke han paa mødrene Side
var beslægtet, og lod ham 1167 gribe og hensætte i
Fangenskab paa Livstid. Saaledes siger Saxe; men tyske
Historieskrivere berette, at han blev skrækkelig
lemlæstet og senere dræbt. I de gamle Folkeviser
om hans utugtige Forhold til Kongens Søster liden
Kirsten synes han at sammenblandes med en Broder til
Dronning Sophie, Boleslaus eller Burislaus. Han havde
stiftet Tvis Kloster og været gift med en Datter af
Erik Lams Enke i hendes tredje Ægteskab med en Greve
af Winzeburg.
Saxo. Suhm, Hist. af Danmark VII.
Grundtvig, Danmarks gl. Folkeviser III, 82 f.
J. Kinch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
