Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Busck, Gunni, f. 1840, Grosserer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Kampens Aar vise, at han gjorde sig Umag for at stemme
Grundtvig venlig over for Mynster.
1832 døde B.s Hustru, og 1835 ægtede han Juliane Maria Bech
(Datter af Konferensraad Herman B.), som endnu er i Live. 1844
blev han kaldet til Brøndbyøster og -vester ved Kjøbenhavn, og
ogsaa der virkede han med stor Nidkjærhed i sit Kald. Men det
var ham en stadig Sorg, at han kun saa ringe Frugter af sin Gjerning.
Ogsaa fra Brøndbyerne tog han Del i den kirkelige Forhandling
og skrev navnlig et Par Smaaskrifter mod Biskop Martensen (1863)
og Biskop Brammer (1867). Han døde 28. Marts 1869, agtet og
elsket baade af Venner og kirkelige Modstandere.
Lige til sin Død stod han i et nøje Forhold til Grundtvig.
Dette var indledet den Gang, da B. stillede sig ved Grundtvigs
Side i Kirkekampen, men det var blevet styrket i de Aar, da
Grundtvig var uden Embede i Kjøbenhavn. Thi da bad B., der
havde arvet en stor Formue efter sin Fader, om Tilladelse til
at komme Grundtvig til Hjælp af sin Overflod, især for at denne
skulde have Tid og Lejlighed til at arbejde paa sit «Sangværk».
Derfor priste Grundtvig i et Mindedigt sin milde og elskelige Ven
som den, der «kjøbte Lovsang til Guds Hus».
H. Bech, Gunni Busck, et Levnedsløb i en Præstegaard, 2. Udg., 1878.
Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 79 f.
Fr. Nielsen.
Busck, Gunni, f. 1840, Grosserer.
Han er født 9. Juni 1840 paa Gaarden Benzonseje og Søn af Proprietær August B. (d. 1869)
og Johanne Marie f. Secher. Til Livsvirksomhed havde B. valgt
sig Lægens Gjerning, men tvungen af Sygdom maatte han opgive
Studeringerne og tog 1862 Borgerskab som Grosserer i Kjøbenhavn.
Nogle Aar senere begyndte han en Forretning, som efterhaanden
udviklede sig til en meget stor Virksomhed, nemlig at pakke sødt
Smør hermetisk i Blikdaaser for tropiske Lande. De meget strænge
Fordringer, han stillede til Produktionen af det søde Smør, havde
en betydelig Indflydelse paa vor Mælkeridrifts Udvikling i en Række
Aar. I 1874 overgik Forretningen til et Aktieselskab, «Scandinavian
preserved butter company», hvis Leder B. er. Dette Selskab
oprettede i 1875 det første Fællesmejeri i Danmark, Slagelse Mejeri,
der tillige virkede som Uddannelsesanstalt for Mejersker. I 1877
stiftede B. Aktieselskabet «Kjøbenhavns Mælkeforsyning», hvis Leder
han ligeledes er. Aar for Aar har dette Selskab udviklet sig –
det forsyner sig nu med Mælken fra o. 3000 Køer –, og dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
