- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
307

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøckmann, Frands, 1669-1741, Borger i Flensborg - Bødtcher, Ludvig Adolph, 1793-1874, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stapelholm og der fra alene over Ejderens Is ned i Ditmarsken, hvor
han ved Nattetide stødte paa den svenske Hær; i Frederiksstad
blev han 14. Jan. Vidne til de første svenske Soldaters Overgang
over Ejderen. Stenbock udskrev nu en stor Kontribution af Flensborg,
som var bleven forladt af de danske Tropper, og B. red da
til Rensborg og der fra syd paa til Peter den stores Hovedkvarter
for at faa et Hjælpekorps til Stadens Beskyttelse; da dette
mislykkedes, førte han et dansk Korps paa 200 Ryttere over Mysunde
ind i Angel (21. Jan.). Ogsaa dette vendte imidlertid om, efter at
B. i et Sammenstød ved Klapholt havde fældet et Par svenske,
men Rygtet om dets Fremrykning havde dog den Virkning, at
det svenske Rytteri Dagen efter forlod Flensborg. Fortællingen
herom lever endnu paa Stedet i sagnagtig Overdrivelse. Et Par
Dage efter red B. atter med Livsfare syd paa for at faa Hjælp
imod nye Udskrivninger; han blev da i Byen Slesvig Vidne til, at
de gottorpske Ministre Gørtz og v. d. Nath lode deres Indbo
flytte bort, hvoraf han med rette drog den Slutning, at de stode i
Ledtog med Fjenden. Da Kongen derpaa kom til Flensborg og
efter hans Raad tog over Ekernførde til Rensborg, hvor ogsaa
Peter den store opholdt sig, bragte B. ham her 29. Jan. det Budskab,
at Stenbock ikke var i Færd med at gaa tilbage over Ejderen, men
i Forstaaelse med Gottorperne utvivlsomt vilde kaste sig ind i
Tønning, dersom de allierede trængte paa; han tilbød med sit
Hoved at indestaa for denne Opfattelses Rigtighed. – Da nogen
Tid efter alt var gaaet, som B. havde forudsagt, udtalte Kongen
ved sit Taffel i Husum: «En Borger i Flensborg har haft større
Kjendskab til denne Krig her i Landet end alle vi andre
tilsammen». Senere hilste Grev Stenbock og andre svenske Officerer,
der laa som Fanger i Flensborg, paa B. i hans Hus og udtalte
deres Højagtelse for ham; af Kongen fik han en Æreskaarde, som
nu opbevares i Oldnordisk Musæum. B. indtog til sin Død en
hædret Stilling i sin Fødeby og valgtes gjentagne Gange til Fører
for den borgerlige Hestgarde, som modtog Kongerne ved deres
Besøg i Flensborg. Han døde 2. April 1741 og ligger begravet i
Frue Kirkes sydlige Sidegang.

Zeitschrift der Gesellsch. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. XVII og XVIII.
Illustr. Tidende Nr. 321.

A. D. Jørgensen.


Bødtcher, Ludvig Adolph, 1793-1874, Digter.
L. B. er født i Kjøbenhavn 22. April 1793. Faderen, Søren B., var Inspektør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free