Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børretzen, Berent, 1762-1817, Præst - Børting, Peter, 1626-1702, Jærnværksejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
theologisk Examen 1787. Han drog tilbage til Bergen og fik strax
efter Ansættelse som Lærer ved Fattigskolen «Christi Krybbe» og
virkede i denne Stilling med udmærket Dygtighed til 1801, da han
blev residerende Kapellan til Vik. Her fra blev han 1808 forflyttet
som Sognepræst til Etne, hvor han døde 1. Avg. 1817. Han var
under sit Ophold i Bergen en meget frugtbar Lejlighedspoet, og
en Mængde Sange har han indført i Ugebladet «Den snaksomme
Bergenser», som han udgav 1794-95. Denne noget tarvelige
Spectator giver enkelte Bidrag til en Karakteristik af Livet i de
bergenske Borgerkredse og minder af og til under den moraliserende
Tamhed om den Tid, som den tilhørte. Det var ogsaa et
Forsøg paa at være Bondepatron, der bragte Bladet til at ophøre,
efter at Udgiveren havde maattet bøde for sin Pen. Biskop Brun
satte ham hele hans Tid meget højt som Prædikant og navnlig
som Kateket. Gift med Barbara f. Ellertsen (f. 1761 d. 20. Marts
1819), Datter af Kjøbmand i Bergen Jan E. og Anna f. Kramer.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
D. Thrap.
Børting, Peter, 1626-1702, Jærnværksejer.
Blandt de Parvenuer, der i det 17. Aarhundrede hurtig som Paddehatte voxede
op paa den gamle danske Adels Ruiner, berigede sig paa sine
forrige Herrers Bekostning og derpaa trængte dem bort fra deres
Godser, er P. B. et af de mindst tiltalende, men mest karakteristiske
Exemplarer. Han besad alle denne Races slette Egenskaber,
Hensynsløshed og Brutalitet, Kryberi, Hævngjerrighed og
Utaknemmelighed, men fremfor alt en Samvittighedsløshed, der ikke
veg tilbage for Benyttelsen af noget Middel. I Modsætning til
mange andre af Ridefogderne paa de danske Herregaarde, der
ofte hørte hjemme paa selve de Godser, der bleve Skuepladsen for
deres Virksomhed, var P. B. en Nordmand, hvis Navn uden Tvivl
hidrører fra en norsk Gaard. Han fødtes i Throndhjem 8. Marts
1626, men er formodentlig temmelig tidlig kommen til Danmark,
da han allerede 1652 nævnes som Ridefoged i Haagerup og 1655
af den bekjendte Cai Lykke blev sat til Foged paa hans Gaard
Rantzausholm i Fyn, som han da tiltraadte efter sin Faders Død.
1656 blev P. B. gift med Sophie Abelsdatter (Speet), der i nogen
Tid havde været i Cai Lykkes Tjeneste paa Rantzausholm, og
som ansaas for dennes Elskerinde; det er til hende, at Cai Lykke
nogen Tid før hendes Giftermaal, for at formaa hende til at
forblive paa Gaarden trods de verserende Rygter, skrev det bekjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
