- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
353

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Capeteyn, Peter, 1511-57, Læge og Mathematiker - Capion, Etienne, -1722-, Theaterprivilegie-Ejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Capeteyn, Peter, 1511-57, Læge og Mathematiker,
var født i Middelburg i den nederlandske Provins Zeeland. I sin Ungdom
studerede han i Løwen og i Paris. Den medicinske Doktorgrad
tog han ved Akademiet i Valence. Derpaa blev han Lærer ved
Universitetet i Køln, hvorfra han, efter bestemt at have sluttet sig
til den lutherske Reformation, 1545 kaldtes til medicinsk Professor
i Rostock og Aaret efter i samme Egenskab til Kjøbenhavn,
hvorhos han tillige 1547 blev Livlæge hos den tilkommende Konge,
Hertug Frederik, og forlenedes med Hvidøre Gaard og Gods nær
ved Kjøbenhavn. Samme Aar valgtes han til Universitetets Rektor
og fik Knardrup Kloster og Gods, som den Gang tilhørte Universitetet,
under sin Bestyrelse. 1548 fulgte han Prinsesse Anna paa
hendes Brudefærd til Sachsen. Da han havde forfattet en Almanak
for Aaret 1549, forsynet med astrologiske og medicinske
Anvisninger, og tilegnet Kong Christian III den, befalede Kongen
Rigshofmester Eske Bille at forsyne ham med en god Oxe, 2 fede
Svin og l/2 Td. Smør som Løn for hans Opmærksomhed. I
Sommeren 1550 gjorde han en Rejse til Nederlandene, paa hvilken
han blev overfaldet og udplyndret af Røvere, men slap dog derfra
med Livet. Da Pesten 1553 rasede i Kjøbenhavn, opholdt han sig
paa Halsnæs, ligesom den Tids Læger ofte havde for Skik at rejse
bort, naar farlige Epidemier indtraf. For dog at gjøre noget
skrev han en Anvisning paa de Præservativmidler, man bedst
kunde anvende mod Sygdommen, og gav Apothekerne Recept paa
en Lægedrik, man kunde bruge, naar man var bleven angrebet af
Smitsoten. Samme Aar forlenedes han med Dekanatet i Lunds
Kapitel, hvor han gjorde sig bemærket ved at gjennemdrive den
Bestemmelse, at Kannikerne skulde aflægge deres «Almutium»
eller Kannikehætte, der mindede om den katholske Tid. – Han døde
6. Jan. 1557 og jordedes i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvor en
Mindesten i stærke Udtryk priste hans Lægedygtighed.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 614.
Bruun, Aarsberetn. fra det st. kgl. Bibl. II, 362.

H. F. Rørdam.


Capion, Etienne, –1722–, Theaterprivilegie-Ejer.
Om C. haves kun faa Oplysninger. Han menes at være indforskreven til
Danmark fra Frankrig i Slutningen af det 17. Aarhundrede som
Maskinist og Theatermaler ved en fransk Troup, fik 1703 Tilladelse
til at vinde Borgerskab i Kjøbenhavn som Vinhandler, gjorde
under Frederik IV Felttoget mod Sverige med som «Hof- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free