- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
417

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caspers, Andreas Jürgen Christian, 1819-79, Præst - Caspersen, Hans, 1782-1865, Ankersmed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine Omgivelser, og da i 1864 mange Hjærters Tanker
aabenbaredes, holdt heller ikke han Stand. Borgerne
og Pøbelen gjorde i Husum som overalt, hvor
Slesvig-Holstenerne vare i Flertal, Oprør; han
kunde ikke udholde Tanken om at miste sit Embede
eller at skulle skille sig fra det tyske Folk, som
han ved hele sin Dannelse tilhørte, og han lod sig
henrive til at bryde sin Embedsed. Saa uundskyldelig
en saadan Adfærd end er for en Mand, der stærkt var
bleven fremdraget af den danske Regering, maa man dog
betænke, hvor stor Fristelsen maatte være for ham, der
altid havde følt sig som mere tilhørende Tyskland end
Danmark. Den Dom, hans Kollega i Examenskommissionen,
C. F. A. Graae, har fældet over ham («48 og 64»
S. 148 f.), er ubillig. – C. har skrevet adskillige
mindre theologiske og opbyggelige Afhandlinger, hvoraf
en Del i et Tidsskrift, «Pastoralstudien», som han
udgav 1860-62. De ere holdte i en noget pietistisk
Tone, og de stærke Ord, han ofte taler om Præsternes
Forpligtelse til at være Menighedernes Forbillede og
om, at deres Prædikens Virkning beror paa deres Liv,
maa i hans sidste Aar være faldne tungt paa ham selv.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

L. Koch.


Caspersen, Hans, 1782-1865, Ankersmed,
er født 7. Juli 1782 paa Christianshavn, hvor hans Fader,
Johannes C. (f. 1757 d. 18. Okt. 1816), var Smed;
Moderen hed Anna Dorothea f. Weilbach (f. 1763 d. 17.
Jan. 1841). Efter at have gaaet i Efterslægtselskabets
Skole, hvor han var Klassekammerat med Oehlenschläger,
bestemtes han til Søen og foretog i Aarene 1795-97 en
Rejse til Ostindien og Kina, men han kom derefter i
Smeddelære hos sin Fader og etablerede sig allerede
1803 som Smed paa Krøyers Plads. Samtidig hermed blev
han Brandmester i Kjøbenhavns Brandvæsen og gjorde som
saadan Tjeneste under Byens Bombardement i 1807. Noget
før dette havde han kjøbt en Gaard paa Christianshavn,
og her begyndte han nu sin store Virksomhed
(Ankersmedje, Jærnstøberi og Maskinværksted),
som han personlig drev lige til 1857, da han
overdrog den til en Søn. Hans særlige Specialitet
var Smedning af Ankerkjæder, der tidligere kom her
til fra England, og Tilvirkning af Jærnvandkasser
til Skibsbrug. For stadig at kunne følge med i
sit Fag foretog han fra 1820-40 ikke mindre end 5
Englandsrejser, ikke at tale om Rejser til Sverige,
Norge og Tyskland, 2 af hans Sønner bleve oplærte i
engelske Maskinværksteder, og i 1834 byggedes den
Dampmaskine, som blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free