- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
428

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castenschiold, Joachim Melchior Holten, 1743-1817, Officer - Castenschiold, Johan Carl Thuerecht, 1787-1844, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Aar uøvede Landeværnsmænd kunde slutte sig, og Vaaben
og Armatur af alle Haande Art maatte for en stor Del skaffes til
Veje ved Indsamling paa Herregaarde og Fabrikation i Landsbysmedjer.
En enkelt fjendtlig Eskadron var da ogsaa tilstrækkelig
til 20. Avg. at bringe stor Forstyrrelse i C.s ved Roskilde samlede
Korps, og ved Kjøge 29. Avg. sprængtes det fuldstændig og tyede
over til Smaaøerne. C., som under Katastrofen havde lagt
personligt Mod for Dagen, beskriver i Brev til Kronprinsen «Slaget»
– der egentlig kan betegnes som et Mønsterslag for alle Folkehære,
og hvis parodiske Effekt ikke lidet forhøjes ved, at det er
en Wellesley (Wellington), der i Spidsen for udsøgte Tropper
optræder paa den ene Side – paa følgende Maade: «Landeværnet
er saaledes løbet ud af hinanden, at ikke 10 Mand ere samlede.
Ja, med Blusel maa jeg sige at have bemærket, at de fleste have
kastet Gevær og Mundering i Grøfter og Buske for i Bondetrøjen
at undvige desto lettere. Kort sagt, ingen Flok kunde have vist
sig mere ræd. Man kan ikke sige, at vi ere slagne ud, men
kyste ud.» I de 2 følgende Aar førte C. Divisionskommando i
den paa Sjælland opstillede Hær indtil Slutningen af 1809, da der
i anerkjendende Udtryk for hans tro Tjeneste blev givet ham Afsked
paa Ventepenge og med Karakter af General. Han døde paa
Borreby 6. April 1817.

Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17 S. 156.
Meddel. fra Krigs-arkiverne III.

S. A. Sørensen.


Castenschiold, Johan Carl Thuerecht, 1787-1844, Stiftamtmand.
Carl C., en Broder til ovfr. nævnte General Henrik
Gisbert C., fødtes paa Borreby 14. Juni 1787, blev 1803 privat
dimitteret (fra Herlufsholm) til Universitetet, 1804 Hofjunker, 1806
juridisk Kandidat, 1807 Avskultant i Rentekammeret, 1808 Kammerjunker,
1810 Amtmand i Islands søndre Amt, 1813 tillige Stiftamtmand
paa Island, 1819 efter eget Ønske entlediget med Ventepenge,
1821 konstitueret og 1822 fast ansat som Stiftamtmand i
Ribe Stift, 1824 Kammerherre, 1828 Stiftamtmand i Aalborg, 1836
Stiftamtmand i Fyns Stift, søgte og fik ved Udgangen af Aaret
1842 paa Grund af nedbrudt Helbred sin Afsked og døde 30. Jan.
1844 i Odense. – Han var en særdeles duelig og nidkjær Embedsmand,
der selv i sine sidste Svaghedsaar bestyrede sit Embede
med Orden og Paalidelighed. Han blev 23. Avg. 1823 gift med
Frederikke Vilhelmine Louise Komtesse Lüttichau (f. 16. Jan. 1797
i Brunsvig, d. 17. Maj 1836).

G. Kringelbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free