Print (PDF) - On this page / på denna sida - Charlotte (Louise C.), 1789-1864, Prinsesse - Charlotte Amalie, 1650-1714, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1803. 10. Nov. 1810 ægtede hun Landgrev Vilhelm af Hessen-Kassel, der senere blev Gouvernør i Kjøbenhavn (d. 1867). Under Forhandlingerne i Begyndelsen af Frederik VII's Regering om Ordningen af Arvefølgen i det danske Monarki frafaldt Landgrevinde C. og hendes Søn Prins Frederik af Hessen 18. Juli 1851 ved Renunciationsakter deres eventuelle Arvekrav til Fordel for hendes Datter Prinsesse Louise, der samme Dag overdrog sin Arveret til sin Ægtefælle, Prins Christian af Glücksborg. Hvad Landgrevindens personlige Egenskaber angaar, da var hun udrustet med megen Klogskab og en levende Sans for alle Livets praktiske Spørgsmaal, hvortil der ogsaa knyttede sig nogen Interesse for Kunst og Poesi. Som Hustru udmærkede hun sig ved Stræng Økonomi. Da Fyrsteparret 1860 fejrede sit Guldbryllup, modtog saa vel hun som hendes Ægtefælle mange Beviser paa Erkjendtlighed. Landgrevinde C. døde paa Amalienborg 28. Marts 1864 og oplevede altsaa at se sin Svigersøn som Danmarks Konge. A. Thorsøe. </chapter><chapter name="Charlotte Amalie, 1650-1714, Dronning"> Charlotte Amalie, 1650-1714, Dronning, var født 27. April 1650 og Datter af Landgrev Vilhelm VI af Hessen-Kassel og Hedevig Sophie af Brandenborg. Hun blev 25. Juni 1667 paa Nykjøbing Slot viet til Christian V. I dette Ægteskab blev hun Moder til Frederik IV, Prinsesse Sophie Hedevig og Prins Carl; 3 Sønner og 1 Datter døde som Børn eller ganske unge. Dronning C. A. var ikke smuk af Ydre, men en dygtig og velbegavet Kvinde, desuden brav og hæderlig af Karakter. Hun havde Greb paa at opføre sig venlig og taktfuldt mod Folk. Kingo har i en Tilegnelse prist hende som den, der «med en fri og fuld Kjærlighed ikke alene elsker vort Lands Folk, men ogsaa vort Sprog», og da Henrik Gerner tilegnede hende sin Postil, nævnede han hende ikke blot «Landsens Moder og de danskes Elskerinde», men fremhævede ogsaa, at Dansk var hende saa kjært som hendes Fædrenemaal, og at hun baade læste, hørte og talte Dansk. Som adskillige andre Dronninger i hine Tider maatte hun se sig fordunklet i sin Ægtefælles Øjne af en Mætresse, nemlig af Sophie Amalie Moth, og det, at hun var reformert, vanskeliggjorde hendes Stilling her hjemme, hvor Stræng luthersk Orthodoxi raadede. Flere af Bisperne saa skjævt til hende, saa meget mere som hun viste stor Iver for at faa reformerte Udlændinger ind i Landet og beskytte dem. Men C. A. blev dog behandlet med ydre Agtelse og Anstand af Christian, og, begunstiget af dennes Lyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
