- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
524

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IX, f. 1818, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin fremtidige Virksomhed. I Efteraaret 1841 deklareredes Prinsens
Forlovelse med Prinsesse Louise af Hessen, og 26. Maj 1842 fandt
Formælingen Sted i Landgrevens Palais i Kjøbenhavn. Som
overordentlig Afsending lykønskede Prinsen paa Christian VIII’s Vegne
det russiske Kejserpar i Anledning af dets Sølvbryllup i Juli 1842.
1844 rejste Prinsen atter til St. Petersborg, hvor han opholdt sig i
længere Tid, og under dette Besøg vandt han Kejser Nicolaus’
personlige Velvilje, hvad der skulde blive af den største Betydning
for hans Fremtid. I det overordentlig lykkelige Familieliv, Prinsen
levede, kom dog Striden mellem Monarkiets to Nationaliteter ogsaa
til at kaste sin Skygge ind. Da Christian VIII udstedte det aabne
Brev af 8. Juli 1846 om Arvefølgen i Monarkiets Lande, protesterede
Prinsens ældste Broder, Hertug Carl af Gliicksborg, mod dets
Gyldighed, hvorimod Prins C. tiltraadte det. Han erklærede, at
det aabne Brev ikke kunde hindre ham i at tjene Kongen med
samme Troskab som tidligere, og han fornyede sin Troskabsed.

Efter Tronskiftet 1848 og Udbruddet af Oprøret i Hertugdømmerne
sluttede Prins C. sig i Modsætning til Broderen, der stillede
sig paa Insurgenternes Side, med Trofasthed til den danske. Han
førte Hestgarden til Slesvig, men kom ikke til at tage nogen aktiv
Del i Felttoget. Det danske Folk paaskjønnede med Erkjendtlighed
Prinsens Holdning, og denne Omstændighed i Forbindelse med
Kejser Nicolaus’ levende Interesse for ham bevirkede, at Opmærksomheden
henlededes paa ham, da der efter Undertegnelsen af
Londoner-Protokollen 1850 skredes til en ny Ordning af Arvefølgen
i det danske Monarki. Det gode Indtryk, Prinsen havde gjort paa
Kejseren, befæstede han yderligere, da han i Okt. 1850 i Warschau
overrakte ham Frederik VII’s Svar paa hans Lykønskningsskrivelse
i Anledning af Sejren ved Isted. Kejseren tog i et Brev
til Kong Frederik Ordet for Prins C.s Kandidatur. Efter at Kejseren
ved Warschauer Protokollen 1851 havde afstaaet sine eventuelle
Arvekrav paa Dele af Holsten til Prinsen, og efter at Prins Frederik
af Hessen havde givet Afkald paa sin Arveret til Fordel for sin
Søster Prinsesse Louise, overførte hun sine Rettigheder paa sin
Ægtefælle, Prins C. Den nye Arvefølge anerkjendtes af de 5
Stormagter og Sverige-Norge ved Londoner-Traktaten af 8. Maj
1852. Som præsumtiv Tronfølger i det danske Monarki
komplimenterede Prinsen omtrent samtidig Kejser Nicolaus under dennes
Besøg ved Hoffet i Berlin, og han fandt her Lejlighed til personlig
at fremstille sig for en glimrende Forsamling af Fyrster og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free