Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christie, Vilhelm Frimann Koren, 1778-1849, norsk Statsmand - Christiern, s. Christian - Christiernsen, Aage, s. Christiansen - Christine, jvfr. Kirstine - Christine, 1461-1521, Kong Hans' Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under et Fravær fra Bergen om Høsten 1835 blev C. paa ny
valgt til Repræsentant paa Stortinget. Han besøgte den Gang
Christiania, hvor han af Carl Johan blev modtagen med smigrende
Opmærksomhed. Ved sin Hjemkomst fandt han atter, med
Henvisning til Sandsynligheden af, at hans legemlige Kræfter ikke
vilde udholde den med Stortingshvervet forbundne Anstrængelse,
at maatte frasige sig dette. Som en sidste Paaskjønnelse af sine
Fortjenester modtog han 1847 ved St. Olafs Ordenens Oprettelse
dennes Storkors.
En af de smukkeste Sider ved C.s omfattende Virksomhed er,
hvad han virkede for Bergens Musæum. Han er dettes egentlige
Stifter, i det Ideen til dets Oprettelse er udgaaet fra ham, der i
Forening med nogle af sine bergenske Venner 1825 udstedte
Indbydelse til at grundlægge et saadant. Denne mødtes med en
almindelig Tilslutning, og efterhaanden fremvoxede der nu under
hans personlige Tilsyn en smuk videnskabelig Samling, der
fornemmelig hurtig vandt Betydning for Studiet af det vestenfjældske
Norges Arkæologi og Naturhistorie. At arbejde for dette Musæum
var C.s Liv i hans senere Aar, og efter dets Oprettelse kastede
han sig ogsaa med ungdommelig Aandsfriskhed over Studiet af
enkelte af de Videnskaber, der stode i nærmere Forbindelse med
Musæets Samlinger. Hans Forfattervirksomhed er især knyttet til
det antikvariske Tidsskrift «Urda». Ved sine store Sprogkundskaber
blev han ogsaa den af Direktionens Medlemmer, der nærmest fik
at føre dens udbredte Korrespondance.
Om Sommeren 1847 foretog C. en Sørejse med et for dette
Øjemed lejet Fartøj, paa hvilken han kom lige til Bunden af
Throndhjemsfjorden og undervejs besøgte sin Fødeby, Christianssund.
Lidt over 2 Aar senere døde han, 10. Okt. 1849. Paa hans Grav
paa Jacobs Kirkegaard oprejstes en Bavtasten, og 1868 afsløredes
hans Billedstøtte paa Bergens Torv. Han var ugift.
Selmer, Nekrolog. Saml. II, 603 ff.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Yngvar Nielsen.
Christiern, s. Christian.
Christiernsen, Aage, s. Christiansen.
Christine, jvfr. Kirstine.
Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst
Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau
24. Dec. 1461. I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>