Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Classen, Johan Frederik, 1725-92, Industridrivende, Godsejer og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanonstøberi. Men det blev ved Forsøgene herpaa, og efter nogle
Aars Forløb stod C. paa ny i fuldt Arbejde med store
Statsleverancer. I Christian VII’s første Regeringstid vexlede
Strømningerne hurtig, ja modsatte Indflydelser kunde paa én Gang
gjøre sig gjældende, og saaledes skete det da, at C., samtidig
med at den nedsatte Kommission arbejdede imod ham, benaadedes
med at faa Rang med Generalmajorer. Fra nu af er hans Karriere
stadig og uafbrudt stigende og bliver herved i denne saa urolige
Tid et mærkeligt Særsyn. Hvor hyppig og voldsomt Personer og
Systemer end skiftede, og hvor allieret C. end havde været med
de faldne Magthavere, stode han og Frederiksværk stadig lige højt
og lige sikkert. Han støttede sig afgjort en Tid til A. G. Moltke,
og under Struensees Regimente deltog han i Hoffets larmende
Forlystelser, ligesom han mærkelig begunstigedes ved Støbningen
af nogle store Metalmorterere, der skulde bruges ved et paatænkt
Tog mod Dejen af Algier, men desuagtet stod han ogsaa højt hos
Guldberg. 1774 fik han en Ring med Indskriften «Fortjent» og
1775 Titel af Generalmajor, s. A. blev han Ridder (Storkors) af
Danebrog og endelig i 1783 Excellence.
C. s Interesser holdt sig imidlertid ikke udelukkende ved
Handelsvirksomhed og industrielle Foretagender, de førtes
efterhaanden ogsaa over paa Landbruget. 1768 havde han kjøbt
Godserne Korselitse og Carlsfeldt paa Falster af Prins Carl af
Hessen, og 1773 og 1776 fik han endog 2 Hovedgaarde oprettet
af Godset ved Frederiksværk, nemlig Arresødal og Grønnesøgaard
(eller Grønnæssegaard). Men her som i sin industrielle Virksomhed
yndede han at herske selvstændig, og han var, for at tage et
Exempel, ingen Ven af Regeringens Forsøg paa at regulere Hoveriet.
Hvor meget han end interesserede sig for Landbruget, lyder det
derfor overraskende i hans Testamente af 28. Jan. 1789 at træffe
en Bestemmelse om, at hans Bønders Hoveri skal bestemmes «paa
den allerømmeste og lemfældigste Maade, endog mildere, end Love
og Forordninger foreskrive»; men ligesom hans arbejdsomme og
energisk førte Liv viser en mærkelig Dygtighed til at forme
Situationer og vinde Personer, saaledes er hans Testamente et
naturligt Udtryk for de samme Egenskaber. Dets første Paragraf
lyder saaledes: «Min Grundsætning er, at mit hele Efterladenskab
skal i Fremtiden være en bestandig samlet Fond, der skal anvendes
dels til at danne nyttige Mennesker til Statens bedste, til at
understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
