- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
640

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clavus, Claudius, -o. 1426-, Geograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Clavus, Claudius, f. 1388 –o.1426–, Geograf,
født i Salling paa Fyn 14. Sept. 1388. Om hans Levned vides intet. Hans
Navn skrives dels C. C. med Tilnavn Suartho, dels
Claudius Chlaus niger, dels Nicolaus niger. Han har
«efter den danske Konges Opfordring» forfattet dels en
geografisk Beskrivelse, dels et Kort over alle Nordens
Lande. Han maa i Udlandet (nærmest Italien) have
studeret den i 1409 til Latin oversatte Ptolemæiske
Geografi samt de italienske Portulaner, thi hans
Kort og Kortbeskrivelse over Norden er forfattet som
et Supplement til Ptolemæus, men laaner tillige fra
nyere italienske Kort. Af hans Bog gjorde den franske
Kardinal Filastre allerede i 1427 et Uddrag, hvormed
fulgte et reduceret Kort over Norden; Haandskriftet
blev bevaret i Nancy, og Uddraget med Kort er
publiceret af Blau 1835 (af Waitz 1844). Kortet blev
i fuld Maalestok optaget af Tyskeren Nicolaus «Donis»
o. 1467 i hans Bearbejdelse af Ptolemæus’ Kortværk;
derved er C.s Kort kommet ind i Ptolemæus-Udgaverne
fra 1482 af, uden at Forfatteren kjendtes, og det
blev Grundlaget for alle trykte Kort over Norden
indtil Jac. Ziegler (1532) og Olaus Magnus (1539),
men dets Indflydelse holdt sig (i alt Fald delvis)
gjennem hele 16. Aarhundrede. Fra C. C. stammer
saaledes Fremstillingen af Grønland som en mod
Sydvest tilspidset Halvø, der i Nordost tværs over
Nordishavet hænger sammen med det nordostlige Rusland
eller Nordasien.

Se A. A. Bjørnbo og G. S. Petersen, Fyenboen Claudius Glaussøn
Swart (Claudius Clavus), Nordens ældste Kartograf. Kbh. 1904.
Memoire de la société royale des sciences, lettres
et arts de Nancy 1835. Nordalbing. Studien I, 1844.
Nordenskiold, Studier o. Forskningar foranledda
af mina resor i hoga Norden, 1883.
Nordenskiold, Facsimileatlas, 1889. E. Erslev, Jylland, 1886.
Ymer 1890.

Gustav Storm.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:56 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free