- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
2

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clemens, Johan Frederik, 1749-1831, Kobberstikker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Theatermaler Cramer, hvis Bekjendtskab han havde
gjort, anbefalede ham til Wiedewelt, hvis kyndige
Øje snart opdagede den unge Mands store Talent,
og som til sin Død vedblev at være hans velvillige
og faderlige Ven og Velynder. For Wiedewelt stak han
Tegningerne til Pragtudgaven af «Peder Paars» (1772)
og tjente saaledes i nogen Tid det daglige Brød for
sig og sine gamle Forældre, hvem han stadig maatte
understøtte. De nævnte Illustrationer hæve sig dog
hverken for Tegningernes eller Stikkenes Vedkommende
over det almindelige, naa næppe endda det.

I 1773 blev der, navnlig ved Wiedewelts og Augustins
Bestræbelser, gjort Udveje for et Rejsestipendium
til C., som saa, efter at have fuldendt sit
bekjendte Stik efter Als’ Portræt af Mandelberg, 1774
forlod Kjøbenhavn. Han begav sig strax til Paris,
hvor han tegnede flittig, ogsaa efter den levende
Model, og nød godt af den navnkundige Willes og
de Launays Vejledning. I Paris forlovede han sig
med Marie Jeanne Crevoisier (f. 16. Nov. 1755),
Datter af en afdød Urmager. Hendes Moder havde
indgaaet et nyt Ægteskab, hvorfor Datteren havde
taget Bolig hos en Tante. I Paris stak C. en Del,
særlig Portrætter, og nød snart saadan Anseelse som
Kunstner, at Akademiet der tilbød at optage ham til
dets Medlem paa et nyt og godt Stik. Et saadant er
imidlertid ikke gjort paa en Maaned eller to, og da
C.’s 3aarige Stipendium udløb just paa samme Tid,
søgte han om Tilladelse til at blive i Paris endnu i
nogen Tid. Akademiet kunde imidlertid ikke bevilge
dette, da «visse høje Personer» absolut vilde have
C. hjem for at stikke Pladerne til Wandalls Værk over
Mindestenene paa Arveprins Frederiks Gods Jægerspris;
C, blev endog, som han selv beretter, kaldt hjem ved
en Kabinetsordre og maatte saaledes gjøre Afkald paa
de parisiske Lavrbær. Dog lykkedes det hans Venner
at udvirke Tilladelse for ham til paa Hjemrejsen
at opholde sig nogen Tid i Schweits for at stikke
Bonnets Portræt efter Juel.

C. forlod saa Paris (1777) sammen med Juel og
gik til Genf. Her udførte han saa sit navnkundige
Stik af Bonnet, uden Tvivl det ypperste, en dansk
Kobberstikker endnu havde ydet. Sent paa Efteraaret
1778 forlod C. saa endelig Genf og kom tilbage til
Kjøbenhavn, hvor han fandt sin gamle Fader endnu i
Live, men syg og affældig. Den gamle havde den Gang
Plads som Spindemester ved Almindeligt Hospital og
døde et Par Aar efter. Et Aars Tid før Faderens Død
havde C. i Paris ægtet sin trolovede (1781); ved
Wiedewelts Bestræbelser var det lykkedes ham at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free