- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
20

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coffre, Benoit, -o. 1722, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

C.s og den samtidige Henrik Krocks overordentlige
Anlæg for Hurtigmaleri. Utallige ere de Arbejder,
som disse to Kunstnere i den første Snes Aar af
det 18. Aarhundrede fik fra Haanden. I 1705 og
følgende Aar havde C. saaledes travlt med Skilderier
og Piafonds paa Residensslottet i Kjøbenhavn;
i 1706 gjorde han Malerier og Ornamenter paa
Rosenborg; i 1708 og følgende Aar havde han og
Krock ikke mindre end 20 store Plafondbilleder under
Arbejde paa Frederiksberg Slot. I 1719 malede C. en
Altertavle til Vallø og i Palaiset bag Børsen 3 store
Piafonds osv. Samtidig med alt dette havde han endda
Stunder til at gjøre Staffelibilleder som «Natten»
og «Dagen» (1704—5), Portrætter af Frederik IV og
Kronprins Christian osv. Og naar han havde et Øjeblik
tilovers, blev det anvendt til at «ornere Karosser»
o. a. l. haandværksmæssig Virksomhed, som vore Dages
Kunstnere med Haan vilde vise fra sig. I fordums
Dage var det anderledes: det er bekjendt nok, at
L. Kranach og hans Svende malede et Plankeværk grønt,
Abr. Wuchters gjorde «die Wasserpumpe» i Griffenfelds
Gaard, og H. E. Freund — Milepæle.

Det var egentlig først med C. — og d’Agard —, at
den franske Malemaade med dens lette og graciøse
Komposition, dens overfladiske Karakterisering,
flade Modellering og kokette Farvegivning og dens hele
uendelige Galleri af rosenfingrede Nymfer og kvabsede
Genier holdt sit Indtog her hjemme og fortrængte den
hollandske Malemaade, som i henved et Aarhundrede
havde domineret hos os. C. deler saaledes med d’Agard
den tvivlsomme Ære at betegne en decideret Vending i
den antydede Retning i Kunsten hos os. Men C. havde
ikke d’Agards Medbør. Trods sin rige Produktivitet
sad han bestandig i smaa Kaar, særlig paa Grund af de
ynkelige Priser, der betaltes ham for hans Værker: et
stort Figurmaleri, som «Dagen» eller «Natten», 20
Rdl., et Portræt af Kongen 15 Rdl., et Plafondmaleri
paa et halvt Hundrede Kvadratalen med maaske en hel
Snes legemsstore Figurer 130 til 200 Rdl. osv. Han
kom i Gjæld og blev forfulgt af sine Kreditorer,
og allerede 1712 og ligeledes 1721 maatte Frederik
IV forunde ham Moratorium eller kgl. Bevilling til i
en vis Tid, uanfægtet af Gjældsherrer, at undlade at
betale, hvad han skyldte bort. Endnu i sidstnævnte
Aar arbejdede han, og paa Rosenborg, i det saakaldte
Christian VI’s lille Værelse, findes et Loftmaleri af
ham, signeret B. Coffre 1721, men kort efter ramtes
han af et Slagtilfælde, han blev ganske ude af Stand
til at arbejde, og hvis ikke den sparsomme Frederik
IV havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free