Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conradi, Georg Johannes, 1679-1747, Superintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Standpunkt, hvorpaa han havde stillet sig. 1703 blev han
Feltpræst ved et i Tyskland liggende svensk Regiment,
og 1710 ansattes han som Præst ved en tysk Menighed
i Stockholm. Her lærte Poul Løvenørn ham at kjende,
da han som Fredsunderhandler 1720 kom til Stockholm,
og han foranledigede, at han paa en Gjennemrejse blev
opfordret til at prædike for Kong Frederik IV, som
derefter kaldte ham til tysk Hofpræst. — I Kjøbenhavn
kom C. i en vanskelig Stilling; thi paa Grund af
Kongens Giftermaal med Anna Sophie Reventlow stode
Partierne ved Hoffet skarpt mod hinanden. Han forstod
dog at hævde sin Stilling imellem dem; men det var den
almindelige Mening, at hans livlige Natur i Omgangen
med Hoffolkene henrev ham til at sige adskilligt,
som ikke passede for hans Stilling. Hans Iver,
Uegennyttighed og Oprigtighed bødede dog herpaa,
og det var ikke noget daarligt Valg, da Kongen 1728
udnævnte ham til Generalsuperintendent for Slesvig
og Holsten.
I denne Stilling tog C. med Iver fat paa de Reformer,
som den Gang krævedes fra pietistisk Side, men af
hvilke saa faa skulde blive gjennemførte. Allerede
paa en Synode i Rensborg 1730 foreslog han, at der
skulde arbejdes paa en Revision af Kirkelovene og
paa en ny Salmebog, samt at privat Altergang skulde
forbydes. Der kom dog intet ud af de Forslag, han
i den Retning gjorde; men i den følgende Tid efter
Grev Zinsendorfs Besøg i Kjøbenhavn ved Christian
VI’s Kroning tog den religiøse Bevægelse, især i
Kjøbenhavn, nyt Opsving, og dens Ledere arbejdede nu
paa at løse de samme Opgaver, som C. havde stillet
sig. Samtidig med at Kirkeinspektionen ønskede at
udarbejde et nyt fælles Ritual for hele Riget, havde
C. gjort Udkast til et saadant for Hertugdømmerne. Men
han blev selv paa en Maade Skyld i, at Reformen
standsede, i det han 1737 havde udvirket Tilladelse
for sit Stift til, at Præsterne, naar Forældrene
ønskede det, maatte udelade Djævlebesværgelsen ved
Daaben. Dette vakte Opsigt i Tyskland, og Kongen blev
bange for, at hans Rettroenhed skulde blive anset
for tvivlsom. Kirkekollegiet tilraadede desuden
at henlægge C.s Ritualforslag, da det selv vilde
udarbejde et saadant for hele Riget; men kort efter
fik det gjennem Grev J. L. Holstein en mundtlig
Ordre til ikke at beskæftige sig mere med denne
Sag. — Christian VI’s Opmærksomhed var, vistnok af
E. Pontoppidan, henledet paa de skadelige Følger af,
at der var Egne i Slesvig, hvor Kirke- og Skolesproget
var Tysk, som Befolkningen ikke forstod. Der blev
flere Gange indhentet Betænkninger om dette Forhold,
og C. har sin Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
