- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
116

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - du Cros, Joseph August, o.1640-1728, diplomatisk Æventyrer - Croy (Croi), Carl Eugen Hertug af, 1651-1702, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udbad sig da Pas for Hjemrejsen af den danske
Regering; i Dec. 1682 takker han Ehrenschild for
det oversendte Pas og antyder som sin Opfattelse,
at Gottorp burde sætte sig i et godt Forhold til
Danmark. Brevvexlingen fortsattes i forbindtlige
Udtryk, og i Marts 1683 erklærer han sig fornøjet med
de opstillede Betingelser og lover Kongen af Danmark
sin hengivne Tjeneste. 7. Juli 1683 udnævntes han
til Etatsraad med en aarlig Løn paa 1000 Rdl. og faa
Maaneder efter til dansk Gesandt i Polen. Paaskud
til denne hans Sendelse var Lykønskning til Johan
Sobieski i Anledning af hans Sejr over Tyrkerne, men
det virkelige Formaal har sikkert nærmere været det
at opfriske Erindringen om Prins Jørgens Kandidatur
til den polske Krone. I hvert Fald var du C. en
uvelkommen Gjæst i Polen, og man synes der at have
paatænkt ved Medvirkning af den pavelige Nuntius at
drage Gesandten til Ansvar for Flugten fra Klosteret
i hans Ungdom. I det mindste følte du C. sig saa
usikker, at han hemmelig flygtede bort og ad skjulte
Veje bragte sig i Sikkerhed hinsides Grænsen. At
hans diplomatiske Løbebane i dansk Tjeneste hermed
var afsluttet, er en Selvfølge, og hans følgende Liv
har derfor mindre Interesse for dansk Historie end
for en novellistisk Behandling af en snu, begavet
og holdningsløs Æventyrers omtumlede Liv. Om dette
skal der da endnu her kun tilføjes, at han atter en
Gang kom til at spille en betydelig politisk Rolle,
denne Gang i Hannovers og Brandenborgs Tjeneste,
at han atter en Gang skiftede Religion, at han atter
blev ansat i gottorpsk Tjeneste med Etatsraads Titel,
at han atter giftede sig 1703 med en Frøken Elisabeth
v. Rotzmann fra Hessen, at han atter en Gang,
1707, som brunsvigsk Deputeret, vakte det danske
Hofs velgrundede Uvilje, at han ikke blot skiftede
Herrer, men ogsaa tjente flere paa samme Tid, og at
han endelig døde som den danske Konges Undersaat i
Slesvig By 8. Febr. 1728. Hans Enke oprettede 1747
et Legat ved Kiels Universitet paa o. 20000 Kr. for
theologiske Studenter.

Raurner, Histor. Taschenbuch 6. F. IV, 197 ff.
Slesv. Prov. Efterretn. IV, 240 ff.

Fr. Krarup.


Croy (Croi), Carl Eugen Hertug af, 1651-1702, Officer,
hørte til en gammel, berømt fransk Adelsslægt,
som har spillet en stor Rolle i forskjellige Landes
Historie. Han blev født 1651 og gik 24 Aar gammel
som Volontær i dansk Tjeneste, da Krigen med Sverige
udbrød 1675, og deltog som saadan i Landskrones
Belejring 1676.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free