- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
135

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagmar, -1212, Valdemar Sejrs første Dronning - Dagmar (Maria Sophie Frederikke D.), f. 1847, Kejserinde af Rusland - Dahl, Bendt Treschow, f. 1836, Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den ene Synd at have «om Søndagen sine Ærmer
snørt». D.s Grav er i Ringsted Kirke ved Siden af
Valdemars; da den aabnedes 1855, fandtes den tom.

Schiern, Hist. Studier II, 208 ff.
Grundtvig, Danmarks Folkeviser III.

Johannes C. H. R. Steenstrup.
(Maria Sophie Frederikke D.), f. 1847, Kejserinde af Rusland">

Dagmar (Maria Sophie Frederikke D.), f. 1847,
Kejserinde af Rusland, Kong Christian IX’s og
Dronning Louises næstældste Datter. Hun fødtes
i det gule Palais i Kjøbenhavn 26. Nov. 1847 og
blev døbt sammesteds af Slotspræst Paulli. Her
henlevede hun under den omhyggeligste Opdragelse
sit Ungdomsliv, indtil hendes Fader besteg Danmarks
Trone, da hun lige fyldte 16 Aar. 28. Sept. 1864
forlovedes Prinsessen paa Bernstorff Slot med den
russiske Storfyrsttronfølger Nicolai Alexandrowitsch
(f. 20. Sept. 1843), og kort efter sendtes den
russiske Præst Janitscheff til Kjøbenhavn for at
undervise hende i den russisk-græske Konfession, men
allerede 23. April 1865 døde Storfyrsttronfølgeren i
Nizza. 23. Juni 1866 blev Prinsessen paa Fredensborg
Slot forlovet med hans Broder, den daværende
Storfyrsttronfølger Alexander Alexandrowitsch
(f. 10. Marts 1845), og 22. Sept. s. A. forlod hun
Kjøbenhavn. I St. Petersborg fik Prinsessen en
stor, højtidelig Modtagelse, opholdt sig 4 Uger
paa Peterhof og Zarskoë og antog 24. Okt. den
russiskgræske Konfession. S. D. udnævntes hun til
Storfyrstinde under Navn af Maria Feodorowna, og
9. Nov. stod Storfyrsttronfølgerparrets Formæling
i Vinterpaladset i St. Petersborg. Efter Kejser
Alexander II’s Død 13. Marts 1881 besteg hun med
Alexander III Ruslands Trone. Sammen med sin Gemal
har hun aflagt hyppige længere Besøg hos sine Forældre
i Danmark.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Dahl, Bendt Treschow, f. 1836, Sprogmand,
Søn af nedennævnte F. P. J. D. Han er født i
Hillerød 25. Juli 1836, blev Student 1856 og tog
filologisk-historisk Embedsexamen 1868. Efter i nogle
Aar at have virket som Privatlærer i Slagelse blev
han 1872 ansat som Organist i Korsør, hvor han 1873
ægtede Marie Louise Molbech (f. 1848). 1883 blev
han Organist i Nakskov, men opgav denne Stilling
1889 og har siden opholdt sig i Kjøbenhavn. –
Hans Hovedinteresser have været Musik og Sprog. Af
musikalske Kompositioner, han har udgivet, kan nævnes
«7 Sange med Piano-Akkompagnement» (1872). Paa
litterært Omraade har hans Interesse for de gamle
Veltalenhedslærere affødt et Par Afhandlinger i
Tidsskriftet «Vor Ungdom» og har i hans øvrige
Produktion ligeledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:10:58 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free