Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dam, Mads Gregers, 1791-1863, Violinist - Dame, Friedrich, 1567-1635, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos hvem han som 8 Aars Dreng kom i Lære; ved dennes
Undervisning bragte han det saa vidt, at han, 12 Aar
gammel, kunde give sin første Koncert 19. Nov. 1803
paa det kgl. Theater i Kjøbenhavn, hvor han vandt
meget Bifald. En Koncert blev foranstaltet for at
skaffe det unge Talent Subsistensmidler, og han fik
en Understøttelse af Kongen for at kunne uddanne
sig videre under du Puys Vejledning. Fra sit
15. Aar gjorde han Tjeneste i det kgl. Kapel, hvor
han senere fik Ansættelse; men kjed af de trykkede
Forhold her hjemme opgav han i 1810 sin Stilling,
gav Koncerter paa flere Steder i Tyskland og bosatte
sig i Berlin, hvor han 1815 blev ansat i Kapellet
som kgl. preussisk Kammermusikus. 1827 blev han
«Symfonidirigent» (2. Kapelmester), pensioneredes
1859 og døde 1863. Sit Fædreland gjensaa han ikke
mere med Undtagelse af et kort Besøg i 1819. Blandt
hans faa udgivne Kompositioner kan nævnes en
Strygekvartet i D-Dur. En Søn af ham, ligeledes
kgl. preussisk Kammermusikus, Georg Hermann D., f. i
Berlin 5. Dec. 1815, d. sammesteds 27. Nov. 1858,
har komponeret flere Operaer og Kantater m. m.
C. v. Ledebur, Tonkünstler-Lex. Berlin’s.
«Kapel-Protokollerne» i det kgl. Theaters Arkiv.
S. A. E. Hagen.
Dame, Friedrich, 1567-1635, Præst, var født i Holsten
i Nærheden af Preetz 22. Juli 1567. Faderen, Hinrich
D., var først Militær, men blev siden Amtsforvalter
i Glücksborg, Moderen hed Agathe Leve. Han besøgte
først Flensborg Skole, men 1578 sendte hans Forældre
ham til Herlufsholm, som den Gang lededes af den
bekjendte Skolemand M. Hans Mikkelsen, der siden blev
Christian IV’s Lærer. Fra denne Skole afgik han til
Universitetet i Rostock, hvor han lagde sig efter
Theologien. 1588 drog han til Frankfurt a. d. Oder,
hvor han 1590 tog Magistergraden og begyndte sin
litterære Virksomhed med en Række Disputatser,
af hvilke de to første ere over meteorologiske
Æmner. 1592 blev han Rektor i Itzeho og senere
først Diaconus og dernæst Sognepræst sammesteds. 1604
kaldtes han til Præst ved Nicolai Kirke i Flensborg og
Provst i Flensborg-Bredsted Provsti. Her havde han
1622 ff. en Del Stridigheder med de religiøse Sværmere
Nicolaus Teting og Hartvig Lehmann, der endte med,
at disse Mænd maatte fortrække fra Flensborg. Da de
kejserlige Tropper 1627 trængte her ind i Landet,
flygtede D. med sin Familie over til Sjælland, og
i henved 3 Aar var Slagelse hans Exil. Efter Freden
1629 vendte han tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>