- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davids, Mathias, 1800-77, Amtmand - Davidsen, Jacob, f. 1813, Redaktør og Publicist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højt op over de allerfleste af de tyskdannede Embedsmænd, som
forbleve i Kongens Tjeneste efter Oprørets Undertrykkelse, og valgtes
1856 af 8. Kreds, den sydostlige Del af Slesvig, til Medlem af
Rigsraadet, hvor han stillede sig paa Regeringens Side, i det han
navnlig 24. April stemte imod Scheel-Plessens Forslag om
Helstatsforfatningens Forelæggelse for Stænderne i Slesvig og Holsten.
Samme Efteraar blev han afskediget som Amtmand, vel nærmest
fordi han som fuldblods Helstatsmand ikke harmonerede med det
da herskende Ejderparti. Sin Plads i Rigsraadet beholdt han,
uden dog her at spille nogen fremtrædende Rolle. I 1863 stemte
han imod Novemberforfatningen og nedlagde efter dens Vedtagelse
sit Mandat. Den preussiske Regerings Tilbud om en Amtmandspost
afslog han. Han døde i Slesvig 9. Febr. 1877. 11. Juni 1836
ægtede han Wilhelmine Augusta Thayssen (f. 31. Maj 1806 i Kjøbenhavn,
d. 14. Juni 1879 i Slesvig), Datter af dansk Overpostmester i
Hamborg, Etatsraad P. T.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Davidsen, Jacob, 1813-91, Redaktør og Publicist. D. er født i
Kjøbenhavn 28. Avg. 1813 og er Søn af jødiske Forældre; Faderen,
Gabriel D., var Inspektør ved Stiftelsen Meyers Minde. Efter endt
Skolegang kom han i Lære hos en Typograf, men begyndte allerede i
en tidlig Alder at sysle med litterære Sager og var saaledes
Korrespondent til «Aarhus Stiftstidende», ligesom han skrev adskilligt i
«Kjøbenhavnsposten». I 1846 blev han Redaktionssekretær ved det
af Edouard Meyer stiftede Blad «Flyveposten», hvilket han senere
(1852) kjøbte og redigerede i Forening med Gottlieb Siesby. «Flyveposten» gik ind, da D. udtraadte af Bladets Redaktion (jvfr. XV, 570) og han blev da først
Redaktionssekretær, senere Redaktør ved det af Godsejerne stiftede
Blad «Dansk Rigstidende», i hvilken Stilling han virkede i stræng
konservativ Aand indtil Bladets Ophør i 1867. Som en Fortsættelse
af «Dansk Rigstidende» udgav han derpaa det politiske Ugeblad
«Den konservative», der standsede i Marts 1886. D. var samtidig
Medarbejder ved flere kjøbenhavnske Blade og fra 1877 fast
kjøbenhavnsk Korrespondent til «Morgenbladet» i Christiania. Han har
tillige dels som Oversætter, dels som original Forfatter udfoldet en
ikke ringe litterær Virksomhed og navnlig erhvervet sig et Navn
ved sine Skildringer af Hovedstadslivet i gamle Dage. «Fra det
gamle Kongens Kjøbenhavn» udkom i 2 Bind 1880-81 og
efterfulgtes i 1884 af «Fra vore Fædres Tid», i 1889 af «Kjøbenhavnerliv
i ældre og nyere Tid». I Dagbladet «Avisen» for 1890 har han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free