- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
233

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deichman, Barholomæus, 1671-1731, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præst i Helsingør, naar den daværende Præst der døde;
men inden denne Begivenhed indtraf, blev han ansat
som Præst i Kolding. Han foretrak imidlertid at blive
Stiftsprovst i Odense, hvad han opnaaede allerede
i April 1699; men det var kun et flygtigt Besøg,
han gjorde i denne By, thi i Efteraaret samme Aar
forflyttedes han som Superintendent til Grevskaberne
Oldenborg og Delmenhorst. Han kom imidlertid end ikke
til. at tiltræde dette Embede; thi inden han blev
færdig til at rejse der over, blev han i Sommeren 1700
(12. Juni) Biskop i Viborg. Denne Gang var det endelig
for at virke paa samme Sted i længere Tid.

En saadan Løbebane vidner om, at han havde gjort
Opsigt og havde Velyndere ved Hove. Uagtet han aldrig
er optraadt som egentlig Videnskabsmand, var han en
Mand med litterære Interesser og en stor Bogelsker;
han har aabenbart været en ualmindelig begavet Mand
og en livlig, opvakt Natur; han roses for Veltalenhed,
og den Tro, Regeringen havde haft til, at han, skjønt
endnu ung, skulde kunne udfylde en Biskops vigtige
Embede, blev for saa vidt ikke skuffet, som han
udfoldede stor administrativ Dygtighed. Men allerede
i Viborg viste sig det, der har været hans Lod, ogsaa
efter hans Død, at der er fældet de mest forskjellige
Domme om ham. Da han 1713 forlod Viborg for at drage
til Christiania, hvorhen han var kaldet som Biskop
det foregaaende Aar, holdt en bekjendt Præst, Magister
Tychonius, en Afskedstale til ham, der var affattet i
de mest lovprisende Udtryk og blev udgivet under den
betegnende Titel: «Idea episcopi consummatissimi»
(Billede af en Biskop uden Fejl). Men samtidig var der
Smædeskrifter i Omløb om ham, hvori han sigtedes for
Nepotisme, Gjerrighed og Løsagtighed. I det mindste
et af disse kan man ikke uden videre slaa. en Streg
over, thi det var forfattet af en baade anset og
vel begavet Mand, Digteren og Landsdommeren Tøger
Reenberg. Der falder ogsaa en stærk Mistanke paa ham
for vel ugenert at have indlemmet Bøger, han laante
af sit Stifts Præster, i sit eget Bibliothek. Der
kan næppe være Tvivl om, at Skyggesiden ved D., det,
at han var en bund verdslig, egenraadig og i flere
Henseender egennyttig Mand, allerede tydelig har vist
sig under hans Liv i Viborg.

Men Hovedafsnittet af hans Virksomhed knytter sig
til hans Bispegjerning i Christiania, hvorhen han,
som nys anført, flyttede 1713. Der er paa en Maade
noget imponerende ved den Rolle, han spillede. Det
var, som om han nødvendigvis maatte være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free