- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
275

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dipple, Johan Conrad, 1673-1734, Alkymist og Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skrivelse og beordrede D. fængslet. Hamborg udleverede
ham, og en Kommission blev nedsat til at dømme
hans Sag. Kommissionen fandt ham skyldig i grov
og grundløs Bagvaskelse af Familien Reventlow, og
Dommen, der stadfæstedes af Kongen 28. Sept. 1719,
lød paa, at Kancelliraadstitelen skulde fratages
D., hans Skrifter skulde offentlig brændes af
Bøddelen, og selv skulde han sættes i Fængsel paa
Livstid. I Lænker paa Hænder og Fødder førtes han af
Ritmester Scheel (Grevinde Reventlows Søn af første
Ægteskab) under Eskorte til Kjøbenhavn og der fra
til Hammershus, hvor han i Begyndelsen holdtes i
strængt Fængsel. Pen og Blæk nægtedes ham, og hans
Underhold var meget tarveligt. Men paa Forbøn af
formaaende Venner formildedes senere hans Fangenskab;
han fik Tilladelse til at praktisere paa Øen som
Læge og gav sine Velyndere et Livstegn i en lille
Afhandling om nogle paa Bornholm fundne Gudebilleder,
hvorved han tillige fik Lejlighed til at komme med
en fantastisk Udtydning af det tønderske Guldhorns
Indskrift. Yderligere Forbøn af Venner, ikke blot i
Danmark, men ogsaa i Holland og Tyskland, skaffede ham
efter 7 Aars Fangenskab Friheden paa Betingelse af,
at han vilde indgive Ansøgning om denne Benaadning og
derhos strax forlade Landet og forpligte sig til ikke
at vende tilbage til Danmark (kgl. Reskript 11. Juni
1726). Han rejste over til Christiansstad og blev
derpaa under Rigsdagen 1726 kaldt til Stockholm af
Kongen, som vilde konsulere ham som Læge. Indblandet
af Adelen i Stridighederne mellem Pietisterne og de
orthodoxe og paa ny udbredende heftige Stridsskrifter
mod Statskirkens stivnede Former, blev han mod
Udgangen af 1727 fordrevet fra Sverige og rejste
over Malmø til Kjøbenhavn. Forbudet mod hans Ophold i
Danmark maa saaledes være anset for hævet; thi endog
i Hofkredsen skal han have praktiseret som Læge. Men
det gamle Fjendskab til Grevinde Reventlow bevirkede,
at han længtes efter at komme bort, og i Sept. 1728
vendte han tilbage til Tyskland. I Berleburg fandt
han et Tilflugtssted; men her, hvor alle Haande
Sekterere samledes, kom det til et fuldstændigt Brud
med Konventikel-Kristendomrøen. Natten mellem 24. og
25. April 1734 endtes pludselig hans urolige Liv
paa Slottet Wittgenstein, hvor han lige var kommen
i Besøg. Hans samlede Skrifter udkom i 3 Kvartbind,
Berleburg 1747. I Slutningen af 3. Bind har Udgiveren
meddelt et Omrids af D.s Levned.

W. Bender, Johann Konrad Dippel, der Freigeist aus dem Pietismus, Bonn 1882.
A. Ritschl, Geschichte des Pietismus II (1884), 322 ff.
Zeitschr. d. Vereins f. hamburg. Gesch., N. Folge, V, 119 ff.
Iris og Hebe 1809, I, 124 ff.

A. Jantzen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free