Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Dohna, Christoffer Borggreve, 1540-84, Feltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
v. Dohna, Christoffer Borggreve, 1540-84, Feltherre,
født paa Slottet Morungen nær ved Kønigsberg,
Søn af Peter v. D. og en polsk Vojvods Datter,
studerede i Wittenberg, hvor han 1559 blev Rektor
ved Universitetet. Sandsynligvis efter Opfordring
af Broderen Frederik v. D. (s. ndfr.) kom han 1563
til Danmark, tjente det følgende Aar i Hoffanen,
for hvilken hans Broder var Chef, og deltog i dennes
og Daniel Rantzaus Indfald i Sverige i Forsommeren
1564. Det følgende Aar kommanderede han «Forvarten»
(Avantgarden), men blev 1. Avg. saaret i en Kamp ved
Lødese og indlagt paa Yarberg Slot. Her deltog han,
trods sine Saar, med stor Tapperhed i Forsvaret af
Fæstningen, men blev tagen til Fange ved Slottets
Erobring 15. Sept. 1565 og ført til Sverige,
hvor han i Forening med de andre danske fangne
Adelsmænd blev ført ind i Stockholm i et forhaanende
og smædefuldt Optog. Efter et Par Aars Forløb blev
han 1567 udvexlet af Fangenskabet og afgav ved sin
Tilbagekomst en Beretning om Forholdene i Sverige,
som væsentlig tilskyndede Kong Frederik til at lade
Dan. Rantzau foretage sit siden saa berømte Tog
ind i Østergøtland. Der var endog Tale om at sætte
C. v. D. i Spidsen for Hæren, hvis Rantzau vægrede
sig ved at overtage Anførselen. D. deltog i Toget med
stor Udmærkelse som Anfører for Avantgarden. Efter
Felttogets Slutning blev hans Afdeling opløst,
men han fik derpaa Del i Overanførselen ved Siden
af Rantzau og Frands Brockenhuus, og efter disse to
udmærkede Anføreres Fald blev han selv 1569 udnævnt
til Chef for Hæren. Han udrettede imidlertid ikke
synderligt; Krigsfolkets Mytteri og det vanskelige
Vejrlig umuliggjorde større Foretagender, hvorover
Kongen viste nogen Utilfredshed. Efter Freden 1570
blev han i Jan. 1571 afskediget, men udnævntes nu
til Hofjunker og Aaret efter til Kongens Hofmarskal,
i hvilken Stilling han forblev til 1575. Han stod i
stor Yndest hos Kongen, der allerede 1572 skjænkede
ham Helnekirke (forhen Alle Helgens Kloster) i Skaane,
til hvilken Gaard han sædvanlig skrev sig. 1575
forlenedes han med Øvidskloster i Skaane, 1581 blev
han optaget i Rigsraadet og det følgende Aar forlenet
med Sølvitsborg i Bleking. Han var utvivlsomt en
kundskabsrig og dannet Mand og benyttedes derfor
jævnlig som diplomatisk Ombud og Repræsentant for
Kongen. 1571 var der Tale om et Giftermaal mellem ham
og Frederik II’s Ungdomselskede, Anna Hardenberg, men
af ukjendte Grunde blev Ægteskabet ikke til noget,
og C. v. D. døde ugift 4. Juli 1584. Han ligger
begravet i St. Knuds Kirke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
