- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
397

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbesen, Peder, -1256 - Ebbesen, Sune, -1186

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongsgaard og fra 1326 indtil Reformationen var et
Kloster. Efter at have givet Sjælegaver baade til
Frue Kirke i Kjøbenhavn og til Domkirken i Lund døde
han 1256, 4. eller 5. Febr., efterladende sig flere
Børn, og blev begravet i Sorø. Mindebøgerne fra Lund
give ham det Vidnesbyrd, at han var en gudfrygtig
Mand.

C. Weeke.


Ebbesen, Sune, –1186. Hans Fader Ebbe, en Søn af
Skjalm Hvide, havde i Tronstridighederne efter Erik
Lams Død taget Parti for Svend Grade og var til sin
Død (o. 1150) en af dennes højt betroede Mænd. Selv
sluttede han sig ligeledes fra først af til Svend,
men løste senere sit Forhold til ham. Da Svend nemlig
1154 ved Odense samlede sine Folk og udspurgte
dem, om de vilde være ham tro i den forestaaende
Kamp med hans Medbejlere Knud og Valdemar, samt
forlangte deres Troskabsløfte bekræftet ved Ed,
vilde S. paa ingen Maade opfylde dette Forlangende,
men forlod Svend. Som Grund til sin Bortgang angav
han en Forurettelse, Svend en Gang tidligere havde
tilføjet ham, men man faar af Fremstillingen af hans
Færd ved denne Lejlighed det Indtryk, at det ikke
har været den eneste Grund. Fuldt ud lige saa meget
som den har uden Tvivl Venskabet til Valdemar været
bestemmende for det Skridt, han gjorde. Baaren frem
af Kong Valdemar og Absalon begyndte der efter Svends
Fald (1157) en ny og lysere Tid, i hvilken der ofte og
paa flere Maader blev Anvendelse for S. Snart var det
som Raadgiver – det siges udtrykkelig, at han og hans
to Fættere Absalon og Esbern vare de Mænd, hvis Raad
Valdemar plejede at høre og helst fulgte –, og snart
var det som Stridsmand. I saa godt som alle de Tog,
der næsten Aar efter Aar hele Valdemars Regeringstid
igjennem, og somme Tider to Gange i et Aar, gik til de
vendiske Lande, nævnes S. som Deltager. En Tid var han
derhos en af Kongens Lensmænd i Skaane og forvaltede
Oppebørslerne derfra. Disse Lensmænd fik i øvrigt
ved deres Strænghed, og fordi de vare Sjællændere,
til sidst Skaaningerne saa meget imod sig, at disse
o. 1180 gjorde Oprør for at blive dem kvit. Oprøret,
der 1181 kaldte Kongen med en Hær til Skaane,
førte dog ikke til det tilsigtede Maal. 1182 døde
Kong Valdemar, og med Riget gik ogsaa hans prøvede
Raadgivere i Arv til hans Søn Knud. Længe overlevede
S. dog ikke Valdemar; han deltog i Forhandlingerne
med den tyske Kejsers Afsending, Grev Sigfred, og
var derefter endnu 1184 med paa et Tog til Pommern,
men 1186 døde han efter at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free