Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Eberstein, Ernst Albrecht, 1605-76, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af sin Tid – i de forskjelligste Lejre. Han
deltog som Page i Slaget paa det hvide Bjærg
1620, tjente under Mansfeld til 1622, under Tilly
til 1625, under Gustav Adolf i den polske Krig,
under Bernhard af Weimar 1630, som Ritmester under
Landgrev Vilhelm af Hessen-Kassel i Slaget ved
Lützen, som Oberstlieutenant under Banér 1637, som
Generalmajor sammen med Torstenson 1642 og blev 1646
Generallieutenant i Hessen-Darmstadt, 1648
Feltmarskal-lieutenant hos Kejser Ferdinand III. E. levede
nu i Ro indtil Slutningen af 1657, da Frederik
III, nødt til efter Felttogets ulykkelige Gang i
Hertugdømmerne og i Jylland at se sig om efter Mænd,
der med Krigserfaring forenede Evne til at skaffe nye
Tropper under Fanerne, antog ham i sin Tjeneste. Han
udnævntes til Chef for 2 hvervede Regimenter,
indtraadte 13. Jan. 1658 i det lige oprettede
Krigskollegium, hvis fornemste Medlemmer foruden ham
vare Joachim Gersdorf, der var Præses, Axel Urup,
U. C. Gyldenløve og Hans Schack, og det bestemtes, at
medens Urup og Gyldenløve førte Kommandoen henholdsvis
i Skaane og paa Fyn, skulde E. have Overanførselen
paa Sjælland. Isen, der slog Bro over alle Sunde
for Carl Gustav, dennes hensynsløse Dristighed og
den Lykke, der endnu fulgte ham, gjorde imidlertid
alle danske Forsvarsplaner til Skamme, og snart blev
Freden som bekjendt dikteret fra Høje Tostrup. I Maj
1658 sendtes E. som en Slags Gouvernør til Halvøen
for at ordne Forholdene, medens eller efterhaanden
som den svenske Okkupationshær drog bort, og viste
sig her virksom og saa aarvaagen, at han saa sig
i Stand til i Juli at underrette Regeringen om, at
Carl Gustav sandsynligvis paatænkte et Overfald paa
Sjælland. Ved denne Sendelse kom han imidlertid, da
Kampen nu snart rasede paa Liv og Død øst for Store
Bælt, til, som naturligt var, at staa i Skygge for
de ledende Mænd i Hovedstaden og da navnlig for Hans
Schack, der efter Gyldenløves Død stod Kongen næst,
og som bekjendt blev det Schack, og ikke E., der
til sidst kom til at staa for Styret af det danske
Hærvæsen. E. følte dette som en Tilsidesættelse og
Krænkelse, og til Schack indtraadte der et spændt
og skinsygt Forhold, der snarere forværredes end
forbedredes ved den glimrende Sejer, som de tvende
Rivaler i Forening tilkæmpede sig over den svenske Hær
ved Nyborg 14. Nov. 1659. Efter Regeringsforandringen
1660 blev der overdraget E. Kommandoen i Holsten,
uafhængig af Schack som Feltherre, men han forblev
utilfreds, søgte gjentagne Gange om Afsked, da man
ikke vilde opfylde hans urimelige Forlangende om
ogsaa at blive stillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
