Print (PDF) - On this page / på denna sida - Eenholm, Lorentz Peter, 1784-1841, Skuespiller - Egede, Christian Thestrup, 1761-1803, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dække over adskillige Mangler, og ved sin noget spæde Tenorstemme, som han havde forstaaet at skole til stor Fuldkommenhed. Derfor blev der ogsaa betroet ham adskillige komiske Karakterroller, hvilke han udførte med god Virkning, ligesom større Syngespilroller, exempelvis Titelrollen i «Faruk». Han optraadte sidste Gang 2. April 1840 som Geske Klokkers i «Barselstuen», fratraadte ved samme Theateraars Udgang og døde 2. Nov. 1841. Overskou, Den danske Skueplads IV og V. Edgar Collin. </chapter><chapter name="Egede, Christian Thestrup, 1761-1803, Søofficer"> Egede, Christian Thestrup, 1761-1803, Søofficer, var en Søn af ndfr. nævnte Biskop P. E., fødtes 14. Nov. 1761, blev Sekondlieutenant i Flaaden 1782 og deltog i Kapitajnlieutenant P. de Løvenørns Expedition til Østkysten af Grønland 1786, hvis Opgave blandt andet var at opsejle Østerbygden, som man vedvarende henlagde til Grønlands Østkyst lige over for Island. Efter 2 svage Forsøg opgav Løvenørn dog allerede 26. Juli s. A. sin Kamp med Drivisen i Danmarksstrædet, og i det han nogle Dage senere ankrede op i Havnefjord paa Island, overdrog han E. med Jagten «den nye Prøve», et Fartøj paa 30 Kommercelæster og med en Besætning af 2 Styrmænd og 7 Matroser, at fortsætte Togtet og forsøge Landgang paa Grønlands Østkyst, «hvor og naar han vilde», indtil Efteraaret 1787. E. tog fat paa Arbejdet med stor Kraft. Endnu samme Efteraar lykkedes det ham i en Isbugt at trænge frem, i Nærheden af det nuværende Kap Dan, til kun 2 1/2 Mil fra Land; han opdagede Egedes og Rothes Fjord samt tog en Række gode Toninger af Landet mellem 65° og 66° 30' n. Br., men en uigjennemtrængelig Isbarriere skilte ham fra Kystvandet. I Sommeren 1787 foretog han med stor Energi nye Forsøg, ledsaget af Hukkerten «Hvidfisken», der var sendt op til hans Understøttelse, men de uheldige Isforhold, hans utilstrækkelige Hjælpemidler og vedholdende Storme tvang ham til at indstille Foretagendet i Okt. uden at naa Land. Han har beskrevet Togtet i «Rejsebeskrivelse til Østergrønlands Opdagelse, foretaget i Aarene 1786 og 87», der udkom i 2 Oplag, og hans Undersøgelser havde en ikke ringe Indflydelse paa den senere Tids Opfattelse af Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed. 1789 udnævntes E. til Premierlieutenant, og med Heltemod deltog han i Slaget paa Reden 1801, hvor han kommanderede Kavalleriprammen «Rensborg», der blev opbrændt. S. A. udnævntes han til Kapitajn, men allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>