- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
479

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Einarsson, Oddur, 1559-1630, Biskop - Eiriksson, Jón, -1787, s. Erichsen - Eiriksson, Magnus, 1806-81, theologisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brahe paa Hven, blev Baccalaureus artium og Viceprovst
ved Kommunitetet, men vendte 1586 tilbage til Island
og overtog Pladsen som Rektor ved Skolen paa Holar.

Da Præsteskabet i Skalholt Stift, efter at Bispestolen
i Aaret 1587 var bleven ledig, var i Tvivl om Valget,
gjorde den myndige Biskop Gudbrand Thorlaksson sin
Indflydelse stærkt gjældende til Fordel for O. E.,
saa at denne unge og for de paagjældende ganske
ubekjendte Mand det følgende Aar enstemmig blev
valgt. Efter at Valget var blevet bekræftet af den
danske Formynderregering, indviedes O. E. i Kjøbenhavn
i Foraaret 1589 og tiltraadte derefter sit Embede. Med
sin Velgjører Biskop Gudbrand bevarede han hele Livet
et nøje Venskab; dels herved – da denne laa i en
bitter Strid med en af Lagmændene –, dels ved sin egen
Optræden kom han i et spændt Forhold til den verdslige
Øvrighed. O. E. var nemlig ikke blot en virksom og
dygtig Mand, der forstod energisk at administrere sit
Stift og hævde sin Stands Rettigheder, men tillige
egennyttig og havesyg, saa at de milde Stifteisers
Gods, han havde under sin Varetægt, ingenlunde
forvaltedes dadelløst; tillige plettedes hans Styrelse
af en grov Nepotisme, der baade gjorde sig gjældende
ved Besættelse af Præsteembeder og ved Antagelse af
Disciple til de ledige Pladser i den lærde Skole.

Ikke des mindre vidste dog O. E. at indgyde
Samtiden Respekt. Han var en kundskabsrig Mand
og en imponerende Personlighed med værdig og dog
velvillig Optræden; man mente, at han kunde forudsige
tilkommende Ting. Hans litterære Sans bragte ham
til saa vel at samle Bøger og Haandskrifter som selv
at sysle med historiske Optegnelser, Oversættelser
fra fremmede Sprog og lign. Men des værre gik det
meste af disse Samlinger til Grunde ved Bispegaardens
Brand 1630. Samme Aar, 28. Dec., indtraf hans Død. I
sit Ægteskab med Helga Jonsdatter – en fremragende
Kvinde af anset Slægt – havde han 6 Børn, af hvilke
en Søn blev hans Eftermand. Hans trykte Arbejder
indskrænke sig til nogle Prædikener og Salmer samt
et Par oversatte Skrifter af theologisk Indhold.

F. Johannæi Hist. eccl. Islandiæ III, 332 ff.
J. Þorkelsson, Om digtningen på Island i det 15. og 16. årh. S. 459 ff.

Kr. Kaalund.


Eiriksson, Jón, d. 1787, s. Erichsen.


Eiríksson, Magnus, 1806-81, theologisk Forfatter,
er født 22. Juni 1806 og en Søn af den islandske
Bonde Eiríkur Grímsson paa Skinnalón i Thingø Syssel
og Præstedatteren Thorbjörg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:46:20 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free