Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eiriksson, Magnus, 1806-81, theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E. havde i sine første Kandidataar paa Grund af
sine grundige og solide theologiske Kundskaber
været en søgt Manuduktør; men hans hensynsløse
Opposition mod Modetheologien bragte hans gamle
Anseelse i Dalen, og snart bankede ingen flere
Manuducender paa hans Dør. Dertil kom, at han,
for at gjøre sine Venner Tjenester, var kommen i
Gjæld til Aagerkarle. Hans økonomiske Stilling var
overordentlig trykket. Paa den Tid kom Islands
Biskop til Kjøbenhavn, og da han interesserede
sig for sin hæderlige Landsmand og mente, at hans
ejendommelige Meninger om Daaben ikke vilde hindre
ham i at udøve en Præsts Gjerning, opfordrede han
E. til at søge Kald paa Fødeøen. E. indgav ogsaa
sin Ansøgning og blev virkelig 1856 kaldet til
Præst paa Island (Stokkseyri og Kaldaðarnes);
da indgav han atter Ansøgning om at fritages for
Embedet; thi et nyt Gjennembrud havde fundet Sted
i hans religiøse Bevidsthed. – Forhen havde kun
enkelte Dogmer som Treenighedslæren og Barnedaabens
mirakuløse Virkning forekommet ham tvivlsomme, nu
begyndte han at tvivle om selve de nytestamentlige
Skrifters Integritet. Johannes-Evangeliet, som
hans gamle Professor i Theologi, Jens Møller, altid
havde forstaaet at indgyde sin Elev Ærefrygt for,
stod efterhaanden for denne som et «falsk, uægte
Evangelium», der i Modsætning til de 3 første
«ægte» Evangelier gav en vrang Forestilling om
Christuspersonligheden. Nu kunde der ikke længer for
E. være Tale om at søge Præstekald eller beklæde et
saadant. Hans Opgave maatte være at udrede det sande
fra det falske i det nye Testamente. Fuld af religiøst
Alvor, som en inderlig troende Theist, tog han fat
paa denne Opgave og udgav i Tidsrummet 1863-73 flere
større Skrifter, som «Om Johannes-Evangeliet» (1863),
«Gud og Reformatoren» (1866), «Paulus og Christus»
(1871) og «Jøder og Kristne» (1873). Alle gaa de ud
paa at vise, at Jesus fra Nazareth ikke har været Gud,
men kun Reformator af den jødiske Theologi, som den
foreligger i det gamle Testamente; Forfatteren til
«Johannes-Evangeliet» gjør Jesus til en pralende
Ordgyder, der stiller sig selv ved Siden af den
evige Gud; Paulus gjennemfører den gamle jødiske
Offertheori, i det han lader Christus ofre sig til Gud
paa Menneskenes Vegne én Gang for alle. Den rette,
sande Opfattelse af Guds Forhold til Mennesket
har Christus givet i den skjønne Parabel om «den
forlorne Søn». Men den ægte kristelige Lære om Gud
er efterhaanden bleven mer og mer forvansket gjennem
Tiderne, og jo længere den kom bort fra sit Hjemsted,
Palæstina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
