Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Eitzen, Paul, 1521-98, Generalsuperintendent - Eivind Bifra, -1086 - Ekkard (Eccard), Frederik, 1744-1819, Bibliothekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsteed, som han forfattede og 1574 fik indført i
de gottorpske Lande, da den ikke kan anfægtes fra
et luthersk Stade. Af Konkordieformelen var E. dog
en bestemt Modstander, og det skyldes nærmest ham,
at Dr. Jacob Andreæ, Formelens Hovedtalsmand, ikke
trængte igjennem med sin stærke Pression, og at denne
Lærenorm ikke paa den Tid blev indført i Slesvig,
hvad der formentlig i ikke ringe Grad ogsaa har
støttet de danske Theologer i deres Modstand imod
samme Læreforskrift.
28. Febr. 1598 døde E. I sine senere Aar havde han
paa Grund af Alder og Svagelighed M. Jacob Fabricius,
der siden blev hans Efterfølger, til Medhjælper
i Embedet. E. var gift, men hans Hustrus Navn er,
saa vidt vides, ikke bevaret.
Moller, Cimbria lit. III, 227 ff.
Ny kirkehist. Saml. IV.
Allg. deutsche Biographie VI, 481 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter 2. R. II.
H. F. Rørdam.
Eivind Bifra, –1086, hed en Stormand, der under
Oprøret mod Knud den hellige vidste at skaffe
sig Kongens Tillid, medens han, som Mægler
lige over for Oprørerne, dog kun hidsede disse
yderligere. E. fandtes da ogsaa mellem Angriberne
foran Albani Kirke, hvor en af Knuds Mænd gav ham
Banesaar; han døde efter store Lidelser. Af Ælnoth
kaldes han Pipero, i Knytlinga Saga E. Bifra, af Saxo
derimod Blakke, og allerede i Middelalderen vare «en
Blakke» og «at ride Blakkes Hest» Betegnelser for en
falsk Mand og hans Gjerning.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Ekkard (Eccard), Frederik, 1744-1819, Bibliothekar.
Han fødtes i Frederiksort i Slesvig
6. Dec. 1744, var en Tid Underofficer, men gav sig
saa til at studere i Leipzig og Gøttingen. 1775
blev han Amanuensis ved Bibliotheket i Gøttingen,
hvor han virkede indtil 1781. 3 Aar efter tog han
Doktorgraden i Filosofi og ansattes samme Aar (1784)
efter J. Erichsens Indstilling som Amanuensis ved det
st. kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn (Gøttingen forlod
han dog først næste Aar); denne Stilling havde han
til 1790, da han blev Bibliothekssekretær. I 1814
maatte han, efter at have været svagelig i nogen Tid,
søge sin Afsked paa Grund af Blindhed; undtagelsesvis
fik han sin fulde Gage i Pension ved Afgangen. Han
døde 30. Okt. 1819, havde været gift og efterlod en
Søn. E. skildres som en Særling, men hæderlig Karakter
og flittig og duelig Embedsmand; særlig berømmes
hans ualmindelig omfattende Litteraturkjendskab. Som
Forfatter var han yderst mangesidig: han har skrevet
bibliografiske, sprogvidenskabelige, encyklopædiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
