Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elers, Jørgen, 1647-92, Etatsraad, Legatstifter - Elert, Nicolai, 1740-1803, Bibliothekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etatsraad Christoffer Sehested som Deputerede at
bestyre Søetatens Økonomi, i hvilken Stilling E. især
fandt Paaskjønnelse for sin Iver og Omhu ved Flaadens
Udrustning 1689; fra 1685 varetoge de Deputerede
tilmed Landetatens Kommissariatsforretninger, hvorfor
de dog efter Ansøgning 1690 bleve fritagne; ved denne
Lejlighed fik E. Generalmajors Rang. Naar hertil
kommer, at E. havde Sæde i adskillige vidtløftige
Kommissioner, er det klart, at han har været en meget
benyttet Embedsmand.
E. havde 24. Juni 1677 ægtet Anne Margrethe Vandal
(f. 27. Juli 1654), Datter af Sjællands Biskop Hans
V. og Anne Cathrine Vinstrup. I hende havde E. en
kjærlig Hustru; en Søn og en Datter oplivede hans
rigt udstyrede Hjem; i Staten havde han naaet høje
Embedsstillinger, og timeligt Gods havde han til
Overflod. Da indtraf den frygtelige Begivenhed, som
med et Slag lod E. føle jordisk Lykkes Ubestandighed:
ved Operahusets Brand 19. April 1689 mistede han
begge sine Børn i Flammerne. Den ikke 42aarige Mand
blev en Olding, der følte Døden nærme sig, og knap
3 Aar efter indtraf den, 18. Febr. 1692. Men under
Ulykken modnedes hos E. den Beslutning at anvende
største Delen af sin Formue til, hvad man den Gang
indbefattede under «gudeligt Brug»; forskjellige
Kirker og fattige betænkte han med betydelige Summer,
men Hovedmassen gik til Oprettelsen af Elers’
Kollegium, den Stiftelse for trængende studerende,
der mere end alt andet har bevaret Mindet om E. og
hans Livs Tragedie. Da hans Enke 17. Sept. 1700 var
hensovet, tog man fat paa Kollegiets Indrettelse, og 5
Aar derefter blev det indviet med stor Højtidelighed.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 218 ff.
G. L. Wad.
Elert, Nicolai, 1740-1803, Bibliothekar, var født i
Lomborg i Ribe Stift, hvor Faderen, Johan Jørgensen
E., var Præst; dimitteredes 1759 fra Ribe Skole og
blev 1770 Alumnus paa Borchs Kollegium. Her udgav
han i Aarene 1770-74 5 Disputatser «De ovatione
(minori Romanorum triumpho)». I 1776 blev han Famulus
ved Universitetsbibliotheket, og i 1780, da A. Kall
fratraadte Posten som Bibliothekar, blev E. hans
Eftermand; 1781 udnævntes han tillige til Professor
extraordinarius. E. ansaas for en ret dygtig Filolog,
men hans litterære Virksomhed som saadan indskrænkede
sig til Udgivelsen af de nævnte Disputatser og nogle
Skoleudgaver af latinske Forfattere: Justinus (1776),
Ovids «Epistolæ ex Ponto» (1776) og «Metamorphoses»
(1781). En vigtigere Opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
