Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstoft, Laurids, 1774-1851, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Engelstoft, Laurids, 1774-1851, Historiker, er født
2. Dec. 1774 i Gislum Præstegaard ved Hobro. Hans
ovfr. nævnte Fader, Provst, Mag. Chr. E., gav ham
den første Undervisning og dermed tillige Grundvolden
til hans Viden i de klassiske Fag, til hvilke baade
Fader og Søn følte sig stærkt hendragne. 15 Aar
gammel kom han i Randers Skole og fandtes efter 1 1/2
Aars Undervisning saa vel forberedt, at han kunde
afgaa til Universitetet (1791). Her tog han 1. og
2. Examen og i April 1796 theologisk Embedsexamen med
Udmærkelse. Han syntes endog strax at skulle træde
i præstelig Virksomhed, i det Grev Rosencrone tilbød
ham et Kald, til hvilket han havde Kaldsret. E. var
et Øjeblik i Tvivl, men besluttede saa at følge den
videnskabelige Vej, til hvilken han ved sin hurtige
Tilegnelsesevne, sit klare Overblik og sin Lyst til
Studier maatte føle sig selvskreven. Med sin Ven
Børge Thorlacius havde han drevet fælles Studier;
begge vare nu fuldt beskæftigede med at besvare
Universitetets Prisopgaver, og der tilkjendtes 1797
Thorlacius Guldmedaillen for en filologisk og E. for
en historisk Afhandling (om Kvindekjønnets huslige og
borgerlige Kaar hos Skandinaverne før Kristendommens
Indførsel). Endnu samme Aar disputerede E. for den
filosofiske Doktorgrad «de Hieronymo Stridonensi»,
en Afhandling, der vandt megen Anerkjendelse. Med
offentlig Understøttelse kunde Thorlacius og E. nu
drage til Udlandet. Efter et længere Ophold i
Gøttingen og Besøg i en Del af Tysklands andre Byer
droge de over Holland og Belgien til Frankrig.
Dette Ophold i Frankrig var betydningsfuldt for
E.s senere Udvikling og gav hans hele Dannelse og
Aandsretning et Præg, som aldrig udslettedes. Netop
da de to Venner i Nov. 1798 kom til Paris, udbrød den
anden Koalitionskrig; da Bonaparte 18. Brumaire næste
Aar holdt sin Tordentale til de 500’s Forsamling,
maatte den tilstedeværende E. flygte ud af Vinduet,
og næppe vare han og Thorlacius paa Hjemvejen komne
over Frankrigs Grænse, førend Marengosejrens Ry naaede
dem. E. var henrykt over saaledes i 1 1/2 Aar at leve
midt i Verdensbegivenhederne, som han opmærksomt
iagttog. Samtidig med at han flittig studerede
i Bibliothekerne over historiske og filologiske
Æmner, fulgte han, som alt tidligere i Tyskland,
Forelæsninger over naturvidenskabelige Fag, rejste
nogle Maaneder med danske Botanikere til Pyrenæerne,
æsthetiserede og øvede sig i fremmede Sprog, red og
fægtede, kort sagt, den lille, blondlokkede Nordbo
tabte enhver jysk Tunghed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
