- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
538

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erichsen, Jon, 1728-87, Rentekammerdeputeret, Bibliothekar, Forfatter - Erichsen, Vigfús Árnason, 1790-1846, Forfatter - Erichsen, Vigilius, -1782, s. Eriksen - Erik Ejegod, -1103, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Hovmester for Arveprinsen bevægede hans
Beskedenhed og strænge Selvkritik ham til at afslaa.

S. Pálsson og B. Thorsteinsson, Æfisaga Jóns Eyríkssonar, 1828.
C. Bruun, Til Erindring om Jon Erichsen, 1887.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.

Kr. Kaalund.


Erichsen, Vigfús Árnason, 1790-1846, Forfatter,
fødtes 9. Febr. 1790 paa Gaarden Hjálmholt i Árness
Syssel i det sydlige Island, hvor hans Fader, Árni
Eiríksson, den Gang var bosat. E. var en Brodersøn
af ovfr. nævnte Jon Erichsen og blev 1805 sendt til
Kjøbenhavn, hvor han 1811 dimitteredes fra den senere
Metropolitanskole. 1816 tog han latinsk-juridisk
Examen. E., der 1827 havde udgivet et nærgaaende
Stridsskrift imod den indflydelsesrige Justitiarius i
den islandske Landsoverret M. Stephensen under Titel
«Island og dets Justitiarius Magnus Stephensen»,
hvori han kritiserer dennes egenmægtige Bestyrelse
af et daværende litterært Selskab, «det islandske
Landoplysnings-Selskab», og hans formentlig
trykkende og ensidige Censur som Leder af Øens
eneste, til Selskabet knyttede Bogtrykkeri, naaede
aldrig nogen offentlig Ansættelse, – ved sin Død
var han Bogholder i den Reitzelske Boghandel, men
var virksom som Udgiver af de i forskjellige Oplag
udkomne personalhistorisk-statistiske Haandbøger:
«Gejstlig Stat» (1830), «Juridisk Stat» (1831),
«Lægestat» (1834) m. fl.; ogsaa i Udgivelsen af Hof-
og Statskalenderen deltog han. E., der i sine senere
Aar paa Grund af gjentagne Benbrud gik med to Stokke,
døde (ugift) 8. Okt. 1846, et Par Uger efter at have
faaet Titelen Kammerassessor.

Erslew, Forf. Lex.

Kr. Kaalund.


Erichsen, Vigilius, d. 1782, s. Eriksen.


Erik Ejegod, –1103, Konge, var uægte Søn af Svend
Estridsen. Hans Fødselsaar er ubekjendt, men han
fødtes i Slangerup, hvor han senere lod en Kirke
bygge. E. sluttede sig nøje til sin Broder Knud den
hellige, af hvem han var bleven indsat til Jarl i
Sjælland; han lignede ham i Tapperhed og Djærvhed,
men besad tillige Besindighed og en Evne til at mægle
og gjøre sig yndet, som fattedes Broderen. E. kæmpede
tappert ved Knuds Side i St. Albani Kirke 10. Juli
1086. Efter at Oluf var valgt til Konge, drog E. til
Sverige, hvor han vandt et saa godt Ry, at, da efter 9
sørgelige Aar Kong Oluf døde 18. Avg. 1195, Vederlaget
og Folket vare enige om at hjemkalde E. og vælge ham
til Konge, efter at han havde besvoret Harald Hejns
Love. Han optog Kampen mod de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free