Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Glipping (Klipping), o. 1249-1286, Konge - Erik Menved, 1274-1319, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mønt forekommer det først i det
16. Aarhundrede. Historikerne paa Frederik II’s
Tid søgte at tyde Tilnavnet som den, der glipper,
eller den gale (glepskr) og begyndte derfor
at skrive Glepping; i den nyeste Tid har man
derefter villet forklare Glepping som Forfører
(jvfr. oldn. glepja), hvilket Ord dog ikke findes i
de nordiske Sprog. Kongens Lig blev ført til Viborg og
blev begravet i Domkirken. I Finderup blev der bygget
et Kapel. I sit Ægteskab med Agnes havde E. Sønnerne
Erik Menved, Christoffer II og Valdemar (d. 1304) samt
Døtrene Regitse, som ægtede Nicolaus II af Werle,
Margrethe, gift med Kong Birger af Sverige, Cathrine
og Elisabeth, hvilke døde unge. Agnes giftede sig paa
ny 1293 med Grev Gerhard II af Holsten; hun døde 1304
(I, 120).
Suhm, Hist. af Danmark X.
Hist. Tidsskr. VI, 329 ff.; 4. R. IV, 90 ff.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Erik Menved, 1274-1319, Konge, var en Søn af Erik
Glipping og Agnes af Brandenborg. Han fødtes 1274 og
blev allerede 1276 erkjendt som Tronfølger. Da Faderen
myrdedes 22. Nov. 1286, overtog Agnes Styrelsen under
sin Søns Umyndighed. Paa et Danehof i Nyborg ved
Pinsen 1287 begyndte man Rettergangen mod Faderens
Mordere. Af det udvalgte Nævn, bestaaende af Fyrster
og Riddere, udpegedes Grev Jacob, Marsk Stig,
Peder Porse, Rane Jonsen og 5 andre som Kongens
Mordere og dømtes fredløse; deres Gods erklæredes
forbrudt. Denne Dom stadfæstedes af Ærkebispen og
samtlige Bisper. Samtidig forlenedes Hertug Valdemar
med Als, Ærø og Femern og udnævntes til Rigsforstander
og Værge for Kongen. Denne blev af Markgrev Otto
slaaet til Ridder, og i Julen samme Aar kronedes han
i Lund.
De flygtede Kongemordere begyndte nu fra Norge,
hvor Erik Præstehader tog dem i Beskyttelse, en Række
Angreb paa Danmark, hvis Kyster hjemsøgtes, og snart
var Kattegattet omgivet af farlige Sørøverborge
som Hunehals i Halland og Hjelm, hvor Marsk Stig
havde sat sig fast. Endog Hertug Valdemar sluttede
sig til Fjenden, da E. fordrede Tilbagegivelsen
af de nylig overdragne Øer. Ved en høj Skat paa
Kjøbstæder og Klostre bragte E. en Flaade til Veje
og slog Hertugens Flaade i Grønsund. Omsider blev en
Stilstand med Norge afsluttet, imod at E. tillod de
forviste at vende tilbage; dog maatte Kongemorderne
ikke komme E., hans Broder eller Hertugen for Øje
(1295). – En anden af sine Fjender havde E. den Gang
afvæbnet. Han havde maattet se, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
