Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik, -1304, Hertug i Sønderhalland, -1304 - Erik (I), -1272, Hertug af Sønderjylland - Erik (II), -1325, Hertug af Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svenske Konge, hvorpaa der i de følgende bevægede Aar
intet høres om ham førend i 1295, da der mærkelig nok
fra den imellem den danske og den norske Konge paa
Hindsgavl sluttede Stilstand fremkommer en Meddelelse
om et Mellemværende mellem ham og hans Lensherre,
Kongen af Danmark. 1304 døde E. og blev begravet
hos sin Fader og Farfader i Ringsted. Hans Hustru
Elisabeth, der levede endnu 1317, havde født ham
Sønnen Barnim (Barnum), der skrev sig til Skarsholm i
Sjælland. Hertug E. førte som Vaabenmærke ligesom hans
Frænde Grev Jacob af Nørrehalland en kronet Løve over
10 Hjærter eller Søblade.
C. Weeke.
Erik (I), Hertug af Sønderjylland, –1272, næstældste
Søn af Kong Abel, arvede efter sin Broder Valdemars
Død (1257) Fordringen paa Forlening med Hertugdømmet,
som Kong Christoffer dog ikke vilde yde ham. Efter at
Kongen i Febr. 1259 havde brudt med Stormændene ved
at fængsle Ærkebiskop Jacob Erlandsen, mødtes E. med
Bispen af Roskilde, Peder Bang, hos Fyrst Jarimar
paa Rygen; de gik i Forening til Sjælland, indtoge
Kjøbenhavn og sloge den kongelige Hær. Efter Kongens
Død i Ribe forlenedes E. 1260 med Sønderjylland;
han ægtede Jarimars Datter Margrethe. Da i det
følgende Aar Enkedronningen Margrethe frygtede
yderligere Anslag paa Tronen fra Hertugens Side,
besluttede hun at komme ham i Forkjøbet; hun
trængte frem i Hertugdømmet, forfulgte E. syd
paa over Danevirke og leverede 28. Juli (1261)
et Hovedslag paa Lohede, mellem Sorgaaen og
Rensborg. Her led hun imidlertid et afgjørende
Nederlag; hun selv og Sønnen Kong Erik (Glipping)
bleve tagne til Fange. Ved den endelige Fred efter
Kongens Udløsning (i Foraaret 1264) indrømmedes der
Hertugen alt Krongodset i Sønderjylland tillige med
Als i særskilt Forlening, medens hans Broder Abel fik
Langeland og Slægtgodset paa Fyn. – E. erhvervede
Gottorp af Biskoppen af Slesvig og opførte her et
fast Taarn. Han døde 27. Maj 1272, samme Aar som
hans Hustru. De efterlode 2 Sønner, den senere Hertug
Valdemar og Erik (Langben) af Langeland (s. ndfr.).
A. D. Jørgensen.
Erik (II), Hertug af Sønderjylland, –1325, Søn af
Hertug Valdemar og hans første Hustru, Elisabeth
af Sachsen (Lauenborg). Han optræder alt i Faderens
Levetid med Titel af Hertug og tiltraadte Hertugdømmet
strax efter hans Død i Paasken 1312. Kort efter
deltog han i Kong Eriks Tog mod Rostock og modtog
her i Lejren for Warnemünde Forleningen med en Fane
(30. Juni). Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
