Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, f. 1825, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatningsrevisionen havde været at skabe et stærkt Landsting, og hans
Standpunkt, som han dog efter hele sin Natur ikke forfægtede paa nogen
agitatorisk eller propagerende Maade, var nu, at Landstinget skulde
bruge sin Styrke. Da Ministeriet Holstein i Juli 1874 opløstes,
nærmest paa Grund af Mangel paa indre Sammenhold, skete der
Henvendelse til E. om at træde i Spidsen for et nyt Kabinet. E.
vægrede sig derved. Han fandt overhovedet ikke, at der forelaa
tilstrækkelig Grund til et Ministerskifte, en Opfattelse, der ogsaa
skal være næret paa allerhøjeste Sted, og han troede, at det ikke
vilde være Grev Holstein vanskeligt at rekonstruere Ministeriet.
Dertil kom den mere udvortes og tilfældige Omstændighed, at flere
af de Mænd, der Aaret efter kom til at danne Ministeriets Støtter,
nu, da han søgte dem for at forhandle med dem, vare bortrejste i
længere Sommerferier. At en saa svag Kombination som Ministeriet
Fonnesbech skulde blive Resultatet, kom uventet for E. Dette
Ministerium varede kun et Aar. Efter dets Fald – eller Salg –
skete der først Henvendelse til Grev Frijs, der afslog Opfordringen.
Derefter rettedes Anmodningen til E., som 11. Juni 1875 havde sit
Ministerium færdigt. Ved Dannelsen af dette vare to Synspunkter
afgjørende for ham. Det ene var, at hans Ministerium skulde være
et rent og klart Udtryk for Landstingets Flertal, hvorfor han ansaa
dettes ledende Mænd for ligefrem forpligtede til at følge hans
Opfordring. Det andet var, at man burde undgaa, i alt Fald strax, at
benytte de samme Personligheder, som havde haft Plads i det
forrige Ministerium.
Før 1864 laa Ministeriets politiske Tyngdepunkt i Udenrigsministeriet.
At denne Portefeuille hyppigst var forenet med
Konseilspræsidiet, var det ene naturlige. I den Kamp, som nu skulde
komme, maatte Tyngdepunktet til syvende og sidst komme til at
ligge der, hvor Landets Pengekasse er. Intet var derfor rimeligere,
end at Konseilspræsidenten selv stillede sig paa Finansministerens
Post. Hermed være ikke sagt andet, end at E. nærede Haab
om fredelig Hidførelse af en modus vivendi mellem
Lovgivningsmyndighederne. Hans gamle Kjærlighed til Tanken om den store
og den lille Grundbesiddelses Solidaritet var ikke udslukket og er
det næppe den Dag i Dag. Men lige saa sikkert er det, at E.,
der mere end Politikere, som ved andre Fortrin overstraale ham,
har Øje for en Sags og en Stillings Konsekvenser, fra første Færd
var fast bestemt paa, om det blev fornødent, at føre Kampen for
Kongens og Landstingets Stilling ved alle de Midler, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
