- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
20

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Jacob, 1560-1640, Superintendent - Fabricius, Jacob, 1576-1652, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holland flygtede Remonstranter Plads i Landet, men uden at hans
Raad fulgtes. Han har udgivet adskillige theologiske Skrifter i det
latinske og højtyske Sprog. I biografisk Henseende er følgende
Skrift, som han udgav i sit Dødsaar, især af Interesse: «Eines
christlichen, alten, abgelebten Predigers wahrhafter Bericht wegen
eines sonderbaren Werkes und Wohlthat, so Gott der Herr an ihm
gethan, aus erheischender Gewissensnoth und geschehenem Gelübde
in Druck gegeben Ao. 164o». Med stor Flid samlede han, til Dels
understøttet af sin nedennævnte Søn, Materiale til Slesvigs
Kirkehistorie, særlig i hans egen lange Embedstid; men intet deraf blev
trykt, og nu er det meste deraf tabt. Dog gjemmer det kgl.
Bibliothek flere af hans Optegnelser, bl. a. hans egenhændige
Levnedsbeskrivelse. Et Par Aar før sin Død stiftede han et større
Legat til bedste for den studerende Ungdom og andre fattige.

Moller, Cimbria lit. I.
Krafft, Zwey-Hundert-Jähriges Jubel-Gedächtnis S. 366 ff.
Marmora Dan. II, 15 f.
Slesv. Prov.-Efterretn. IV, 561.
Jahrbb. f. d. Landesk. Schlesw., Holst, u Lauenb. VIII.
Giessing, Jubel-Lærere II, 2, 1 ff.

H. F. Rørdam.


Fabricius, Jacob, 1576-1652, Læge,
var født i Rostock 28. Avg. 1576, hvor Faderen, Hinrich Smidt, var Oldermand
for Bagerlavet. Efter at have fuldendt sin Skolegang i Lüneburg og
deponeret i Rostock opholdt han sig flere Aar (1592-96) paa
Hven hos Tyge Brahe, hvem han gik til Haande, medens han
samtidig selv stræbte at erhverve sig Kundskab i Mathematik og
Kemi. Efter en længere Studierejse i Holland, England og Tyskland
tog han 1602 den medicinske Doktorgrad i Jena og blev Aaret
efter Livlæge ved det meklenborgske Hof. 1612 kaldtes han til
Professor i Medicin og Astronomi i Rostock, og her stod han siden
i en lang Aarrække, indtil Christian IV 1637 antog ham til sin
Livlæge med en anselig Løn. Han præsiderede ved den Konsultation,
der i Febr. 1648 efter Kanslerens Ønske holdtes af Kjøbenhavns
forsamlede Læger i Anledning af Kongens dødelige Sygdom; «men
han gjorde sine Sager kun slet». Skjønt han, som denne Bemærkning
af en samtidig antyder, ikke var ret anset eller yndet af de
andre Læger, og uagtet han havde forbeholdt sig at kunne vende
tilbage til sin Plads i Rostock, blev han her dog til sin Død,
14. Avg. 1652. En Datter af ham var gift med Dr. Simon Paulli.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 300 f.
Meursii Opera XI, 637.
S. B. Smith, O. Sperlings Selvbiografi.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free