Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Otto, 1744-1822, Præst, Zoolog og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stiftelsen. Her udarbejdede han sine «Bidrag til Bibelkundskab»
(2 Bind, 1782-87), en Række Forklaringer til vigtige og vanskelige
Bibelsteder; og da Bastholm 1785 havde fremkaldt den liturgiske
Fejde, forfattede F. et udførligt Modskrift: «En erfaren gejstlig Mands
uforgribelige Tanker ang. Confess. Bastholms Forsøg», som blev
udgivet med Tillæg af J. W. Bentzon (jvfr. II, 68). 1789 blev F.
Sognepræst ved Frelsers Kirke paa Christianshavn, og i dette
Embede virkede han til sin Død, 20. Maj 1822.
Retsindig og brav nød han alles Agtelse; men hans Begavelse
gik ikke i Retning af Veltalenhed som Prædikant. Da Stiftsprovstiet
i Kjøbenhavn blev ledigt 1803, søgte han ivrig at opnaa dette,
men forgjæves. Dette krænkede ham i høj Grad. Regeringen søgte
dog at vise, at man derfor ikke miskjendte hans Værd, i det han
samtidig hædredes med Titel af Professor theologiæ, og der gaves
ham Gagetillæg. Under Bombardementet 1807 blev Frelsers Kirke
fra øverst til nederst indrettet til Boliger for de flygtende Familier,
og paa Kirkegaarden indrettedes Ildsteder. Da Stiftsprovst Plum
1810, efter at Grundtvig havde holdt sin Dimisprædiken, opfordrede
Kjøbenhavns Præster til at indgive Klage over Grundtvig, paaskrev
F. Cirkulæret: «Jeg finder ham (*c: Grundtvig) tale om Mængden
af Religionslærere, og deriblandt føler jeg mig ikke truffen». I
Paasken 1818 kunde F. under stor Deltagelse fejre sit Embedsjubilæum.
Sin «Jubelprædiken» udgav han med vedføjet Avtobiografi,
og i Dagens Anledning fik han Titel og Rang som Biskop,
og Universitetet meddelte ham Æresdiplom som Dr. theol. Den
Tid, hans Embedsgjerning levnede ham, benyttede han flittig til
naturvidenskabelige og sproglige Forskninger. Efter Poul Egedes
Død (1789) havde Arbejdet i Missionskollegiet for største Delen
hvilet paa ham, skjønt han aldrig fik Sæde i Kollegiet. Hans
Kjærlighed til Grønlænderne rustede aldrig. Endnu som Olding
talte og skrev han Grønlandsk som en indfødt. Han udarbejdede
grønlandsk Salmebog, Ritual, Katekisme, Bibelhistorie og Ordbog.
Hans sidste litterære Arbejde var en grønlandsk Oversættelse af
1. Mosebog; endnu paa Dødslejet var han sysselsat med at læse
Korrektur derpaa. Aaret efter sin første Hustrus Død havde F.
ægtet Anna Gunilde Heineth (d. 1834), en Forpagterdatter fra Langeland.
Han efterlod en talrig Slægt; Sønnen Frederik er nævnt ovfr.
Erslew, Forf. Lex.
Fallesen, Mag. f. Religionslærere IV, 601 ff.
J. Møller, Nyt theol. Bibl. VIII, 314 ff.
Dsk. Lit. Tid. 1822, Nr. 30.
Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirkes og dens Geistligheds Hist. S. 45 ff.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
